Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - a. Former og Principer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 IV. Tankens Opgaver.
tænkende Bevidstheds Beslutning stedse at forblive i Over
ensstemmelse med sig selv. Ogsaa Fichte indrømmer, at der
gaar et Arbejde af Eftertanke og Abstraktion (Analyse) forud
for hin Handling, og at naar forskellige Grundsætninger
opstilles ved Siden af hverandre, maa det være muligt at
forene dem*). Kierkegaard saa intet andet Middel til at
faa Eftertanken stanset, .saa at en systematisk Udvikling kan
begynde, end en Beslutning, et Spring. Begyndelsen til Filo
sofi kan ikke rationaliseres, og derfor gives der ingen forud
sætningsløs Filosofi**). Medens de tre nævnte Tænkere ud
trykkeligt anerkende, at den Villiesakt, hvorved Principerne
slaas fast, forudsætter en Analyse (Reflexion, Abstraktion),
hvorved det først bliver klart, hvilke Principer der maa fast
slaas, opstiller Krom an Tænkningens Principer ved et rent
Postulat, et Postulat der dog motiveres ved Frygten for Selv
opløsning ved Antagelse af modsigende Paastande og ved
Haabet om at finde Stadighed i Tingenes Gang***).
Hvad der ikke tilstrækkeligt fremhæves af den Art af kri
tisk Filosofi, som man kunde kalde Vilkaarlighedsteorien, det
er, at der i hvert enkelt Tilfælde kan være en rationel Grund
til at stanse Eftertanken og begynde at anvende, hvad den har
fundet. Naar nemlig vor Tænkning har en bestemt Opgave,
f. Ex. at finde Grundlaget for en Erkendelses Gyldighed, saa
stanse vi Eftertanken, naar vi have fundet, hvad der er nød
vendigt for at løse en saadan Opgave. Det er altsaa ingen rent
vilkaarlig Akt. Og hos Fichte og Kroman indrømmes det
desuden udtrykkeligt, at i Erkendelsens første Principer maa
vor egen, den menneskelige Natur lægge sig for Dagen, idet
det er Bestræbelsen for at bevare vort Væsens Enhed, der
er afgørende. Det er Syntesens Grundlov, der anerkendes.
Men denne Grundlov opdages selv ved Eftertanke over vor
sjælelige Natur, som denne faktisk viser sig at være; og lige
ledes vil det være umuligt at finde Principerne for Forstaa
elsen af Emnerne, naar vi ikke undiersøge disse Emners fak
*) Grundlage der gesammten Wissenschaftslehre § I—3.
*) Uvidenskabelig Etterskrift (Saml. Værker VII) p 84.
* ) Vor Naturerkendelse. p. 270—274. Ved Betoningen af Motivet nærmer Kroman
sig til Pragmatismen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
