Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - a. Videnskab og Verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 IV. Tankens Opgaver.
Overbevisning om, at fortsat Drøftelse stadigt er nødvendig.
Fantasien med dens Evne til at danne Helhedsbilleder, har
sin store Betydning i Videnskaben som i Kunsten. Men i
Videnskaben kunne saadanne Helhedsbilleder — hvad enten
de kun skulle gælde enkelte Emneomraader eller omspænde
alle — kun staa som Hypoteser, som Stationer paa en Vej,
der stedse kan fortsættes. I Kunsten derimod er der naat
et definitivt Maal, naar der er skabt et fyldigt og karakteri
stisk Billede.*)
Naar jeg i sin Tid har talt om Filosofi som Kunst,**)
tænkte jeg derved paa den Forening af modsatte Egenskaber,
ethvert Forsøg paa en videnskabelig Verdensanskuelse kræ
ver: et Verdensbillede skal frembringes med Anspændelse
af Energi og i Begejstring — og dog stadigt staa som en Hy
potese. Fra andre Synspunkter er det kunstneriske Element
i Filosofiens afsluttende Ideer tidligere blevet fremdraget.
Schopenhauer***) tænkte mest paa den uvilkaarlige Til
blivelse af en afsluttende Tankekonstruktion, hvorved Kun
stens Hvad?" afløser Videnskabens Hvorfor?" Albert
Langef) tænkte nærmest paa den idealiserende Tendens,
Trangen til i ideale Billeder at finde Udtryk for den højeste
Virkelighed.
Overgangen fra Filosofiens empiriske og kritiske Dele
(Psykologi og Erkendelsesteori) til Kosmologi frembyder en
Analogi til Overgangen fra historisk Kritik til Historieskriv
ning. Historieskriveren former det kritisk behandlede Stof
til et Helhedsbillcde af Begivenheder og Karakterer. Der
foretages derved en Afrunding, ved hvilken Forskerens Per
sonlighed uvilkaarligt spiller en Rolle med. Saaledes forsøger
Filosofen at sammenarbejde de kritisk bearbejdede Emner
til en Helhed, indenfor hvilken et enkelt Emne bestemmer
Klangfarven. Synspunktet (Urfænomenet) og dets Gennem
førelse faar her uundgaaeligt et personligt Præg. Et stort
filosofisk System er et Kunstværk, et Drama, i hvilket de
enkelte Repliker og Scener slutte sig sammen, snart mere
•) Smlg. min Psijkologi. V B, 12.
**) Mindre Arbejder. Første Række. p. 184—186.
***) Den nyere Filosofis Hisiorie.2 11. p, 215 f.
f) Anf. Skr. p. 550.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
