Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - c. Aand og Materie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Verdensanskuelse, c. Aand ug Materie. 331
til Gunst for at betragte det Materielle som Urfænomenet og
altsaa lade det indtage den fundamentale Plads i Verdens
anskuelsen. - Det Aandelige viser sig jo, naar vi strengt
holde os til Erfaringen, kun at fremtræde i nogle jordiske
Organismer, ’medens den materielle Verden breder sig i
uoverskuelige Regioner. Kan da et saa forsvindende Emne
med Rette staa som Udtryk for Tilværelsens inderste Væ
sen - - i Modsætning til de ’uhyre Masser? - Og gaa vi
ind paa at betragte det Materielle som Urfænomenet, opnaa
vi en større Kontinuitet i vor Verdensanskuelse, end vi ellers
vilde kunne faa. Det Aandelige opstaar sporadisk — hos
forskellige Individer og ofte ogsaa hos samme Individ: der
er intet Medium for de forskellige Bevidstheder indbyrdes,
saaledes som der for de forskellige Legemer indbyrdes, -
og hos samme Individ afbrydes Bevidsthedslivet ofte af übe
vidste Mellemrum. Derimod frembyde de materielle Emner,
jo mere vi trænge ind i dem, en stor Kontinuitet. Rura
mets Form gør det muligt at følge de materielle Forandrin
ger ned i det forsvindende Smaa, gennemføre samme Love
ned gennem det, der for lagttagelsen staar som en Afbry
delse. Aandens Verden staar som et Fragment, eller som
en Samling af Fragmenter, medens den materielle Verden
frembyder Sammenhænge i det Uendelige.
Er der ikke al Grund til at opfatte det Ikke-Anskuelige
i Analogi med det Anskuelige, det Smaa i Analogi med det
Store, det Brudstykkeagtige i Analogi med det Sammenhæn
gende?
Saa energisk end saadanne Grunde gøres gældende, ville
de dog atter og atter opvejes ved den Tanke, der er al Idea
lismes Grundtanke, at vi kun kende Materien gennem aande
lig Virksomhed, gennem den Energi, der ytrer sig i Sans
ning og Tænkning, og som derfor naturligt bliver vort sidste
Tilhold. Selve Begrebet Materie, saaledes som Naturviden
skaben bestemmer det i stedse mere æteriske" Former*),
) Paul Lange vin (Phi;sies of the Electron. Congress of Arts and Science. 1904.
IV. p. 137.) mener, at Æteren nu maa betragtes som Grundlag for Materiebegrebet.
Den elektroniske Materieteori, i hvilken Materie delvis er synonym med Elektri-
citet i Bevægelse, forklarer et stedse stigende Antal Fænomener. — Se ogsaa Chri-
stiansens Program (1905). passim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
