Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - d. Bestaaen og Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Verdensanskuelse, d. Bestaaen og Vdvikling. 341
Hveranden Præmis kommer her ind som noget Nyt, uden
hvilket Slutningen vilde stanse, og den logiske Helhedsdan
neise blive umulig. Den Verdensanskuelse, for hvilken Hel
heders Dannelse og Udvikling er et Urfænomen, maa der
for hvile paa den Tro, at en saadan Supplering ved Ele
menter, der ere nye i Forhold til vedkommende Helheder,
stedse er mulig. Og den modsatte Verdensanskuelse, for
hvem Kaos er det Væsentlige, maa hvile paa den Tro, at
en saadan Supplering er umulig.
Problemet bliver endnu mere indviklet derved, at der
er mange forskellige Helheder, fra hvis Synspunkt LJdvik
lingen kan ses. Og det bliver da en ny Opgave at sammen
arbejde alle disse Synspunkter til en ,Helhedsopfattelse.
Allerede den rent intellektuelle Interesse vil her føre
til et Valg. Den Helhed, i hvilken Koncentration og Diffe
rentiation ere forenede paa den mest harmoniske Maade,
vil være Tankens højeste Genstand, og den vil betegne dens
høj este Opgave. Der vil være Mest at undersøge. Men netop
derfor vil den ikke være den Genstand, Forskningen lettest
kan magte. Hele vor Videnskab kan betragtes som en stor
Forberedelse til at trænge ind i de konkrete Helheders Na
tur og Skæbner. Og den mest konkrete Helhed, hvor Vexel
forholdet mellem Koncentration og Dvfferentiation fremtræ
der paa den inderligste og mangfoldigste Maade, er den
menneskelige Personlighed, af hvis Energi selve Videnska
ben er en Frugt. Alle andre Helheder, vi kende, ere mere
elementære end denne. Men det mest Individuelle og Kon
krete betegner Videnskabens Grænse i Forhold til Kunsten.
Naar vi rent intellektuelt interessere os mere for Helheder
end for Elementer, er det, fordi hin yde os et rigere Indhold,
et større Sammenspil af Love. Men Fyldestgørelsen af den
intellektuelle Interesse kræver nu dog netop, at Analysen
tåger fat og opløser Helhedsbilledet i Elementer og elemen
tære Love. Det er den Antinomi, ud over hvilken vi ikke
komme. Den æstetiske Interesse er derimod knyttet til selve
Helhedsbilledet som saadant, værner om det, og afgiver der
ved et gavnligt Korrektiv overfor den intellektuelle Interesse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
