Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Vurdering. — Indledning. 349
grebet Urfænomen indenfor Verdensanskuelsen, og Forholdet
mellem Grundværdien og andre Værdier svarer til Virkelig
hedskriteriet indenfor Erkendelsen. Der vil stedse være en
større eller mindre, uvilkaarlig eller bevidst tilstræbt Analogi
mellem disse tre Synspunkter; i hvert Tilfælde vil en .Dis
harmoni imellem dem, naar den træder klart frem, føles som
aandelig Smerte. Det er jo egentligt en Disharmoni mellem
forskelligc Værdier, en Disharmoni, der skyldes Arbejdets
Deling paa Aandslivets Omraade, og som derfor kan indtræde,
naar Kulturudviklingen har naat et vist Trin. Hvor Virke
lighedskriterium, Urfænomen og Grundværdi falde sammen
og kunne udtrykkes ved én Tanke, er der ikke Forskel mel
lem Videnskab, Verdensanskuelse, Moral og Religion. Der er
da heller ikke Trang til Filosofi. Den psykiske Energi virker
paa instinktiv Vis. I store Billeder udtrykkes paa en Gang
Tilværelsens Sammenhæng og Værdiernes Rige. Der stilles
større Fordringer til Energien, naar Livets Elementer son
dres, – naar Former, Emner og Værdier træde i Modsæt
ning til hverandre, og Aandslivets Enhed dog skal bevares.
Rousseau fremdrog først det Problem, der herved stil
les. Han var paa Vurderingsproblemets Omraade, hvad Hume
omtrent samtidigt var paa Erkendelsesproblemets Omraade.
I sin mest centrale Form fremtræder Vurderingsproble
met paa det etiske og religiøse Omraade. Det er ogsaa ud
fra dette Omraade, at de organiske, økonomiske og æstetiske
Værdier (Sundhed, Ejendom, Skønhedsanskuen) faa deres
Plads anvist i Livets hele Sammenhæng. Etikens Hovedpro
blem er de forskellige individuelle og sociale Værdiers ind
byrdes Forhold. Det religiøse Problem angaar Værdiernes
Skæbne. Der er ingen Grund til etisk Eftertanke, hvor Livets
Værdier uvilkaarligt slutte sig sammen i harmonisk Enhed.
Og der opstaar intet religiøst Problem, hvor der intet Mod
sætningsforhold erfares mellem Værdiernes og Virkelighe
dens Verden. Tvivlen er her som overalt Tankens Moder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
