Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordufter op mot Zenith i det violette uendelige,
hvor solstraalene glimter med gyldne snorer om
maanen og stjernerne.
Jeg er fremdeles paa havet og alene og jeg
synes ingen tid er gaat, men dette er allikevel
en ny drøm. Havet er nu mørknet, det er helt
sort i øst. Nu først er det jeg ser, at jeg
befinder mig ombord paa et skib. Jeg synes ikke
det er forunderlig, tvertimot, jeg reflekterer ikke
derover, det er som jeg skulde ha været her
længe allerede og hører hjemme her. Skibet
ligger tungt i sjøen og vugger langsomt i
dønningerne, jeg gaar fremover dækket uten at vite,
hvad jeg skal foreta mig, jeg synes fremdeles
ikke, at der er noget besynderlig ved skibet, kun
forekommer det mig at være forunderlig ældet,
tjæren paa dækket er flasset av, den hvite
malingen paa indsiden av rækken er slidt og graa
og taugverket hænger i uorden. Taugene er ikke
surret om naglerne, men ligger i forvirrede
bundter og bugtninger utover dækket; paa et av
vanterne er bindingen borte, saa vantet hænger
i traser. Jeg retter øinene mot masterne, der er
tre master, jeg er ombord i et barkskib. Men
hvor er seilene? Av fokken er der bare nogen
filler tilbake, der hænger dovne og solbrændte i
den tunge luft. Seilene er beslaatte paa et par
rær, andre seil er blaast helt bort. Men mellem
masterne hænger taugverket i uorden akkurat
som nede paa dækket, avrevne stumper flagrer
hit og dit ved skibets bevægelse i sjøen. Hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
