Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derindefra, trin, stemmer, famlen langs væggerne, som
alt det døde og livløse, der var stille ved min
nærværelse, nu løsner og begynder sit liv paany.
Angsten driver mig bort og pludselig er jeg
foran den lukkede kahytsdør uten at vite,
hvorfor jeg netop er kommet hit. Ved siden av
kahytsdøren, under det fremspringende tak er der et
litet vindu opdelt i mange smaa forskjellig farvede
glas, saadan man kan se det ombord i gamle skibe.
Jeg stirrer gjennem glassene, men kan intet andet
se indenfor end et kronometer, som ligger
ovenpaa en mahognypult og som er stanset paa slaget
tre. Længer inde i mørket skimter jeg nogen
dypere skygger, klær, som hænger der. Jeg er nu
under indflydelse av en besynderlig magt, som
driver mig fremover. Jeg staar en stund foran
kahytsdøren, let skjælvende og med angsten
frysende i rygraden. Jeg hvisker til mig selv: Ikke
dit! For Guds skyld ikke derind! Den lukkede
dør synes at stænge av for en fare, en
hemmelighet skjuler sig indenfor. Alt dette vet jeg, jeg
vet det, men jeg føler ogsaa, at jeg blir tvungen til
at aapne døren. Jeg lægger haanden paa vrideren,
det er en kule av messing, som er grønsket av
smuds. Og saa lytter jeg ned mot nøkkelhullet.
Er det regnets mumlen mot skylightet jeg hører?
Eller er det dønningernes sugen henad skibssiden
som baner sig vei til kahytten og dirrer i
metallaasen? Jeg vet ikke, men jeg synes livagtig jeg
hører puslen mot mit øre, likesom hænder famler
paa den anden side av døren. Kanske er jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
