Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Er det dig Valentiner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige sind som selve veirets vekslen. Det dulgte
fiendskap i øinene blev mig først nu forstaaelig,
det lyse humør som begravedes under en skum-
ring av had. Atter saa jeg for mig disse tte
mænd som forlot stuen under de andftes taushet,
og uten at kjende aarsaken anet jeg dog
dybden i fiendskapet. Her gaar endnu blod-
hevnen mellem disse dale. Omkring de tre vat
der kun menneskelige skikkelser og derpaa
mørke. Intet utsyn mot det menneskelige sinds
glæde og venlighet. Jeg kjendte ingen av de tre.
Jeg visste ikke engang, at den ene het Valentiner.
Jeg hadde lagt en brusende bæk langt bak mig.
Jeg hører ikke længer dens larm. Men nu?
Jeg stanser. Aa, denne lyd kjender jeg. Den
har jeg hørt mange ganger ute paa det aapne
hav, den uavladelige susen, som synes at komme
fra kosmiske høider og som rokker enstonig
mellem verdens hjørner: Det faldende tegn,
tegnet over den uhyre skog, der er som regnet
paa oceanet. Jeg strækker haanden ut og venter.
Endnu et der intet, fordi skogen er dyp og tæt.
Men pludselig falder den første regndraape vek-
tig som en grankongle, aldtig er regnet saa strit
og tungt i sin væte, som naar det først gjennem-
trænger skogens mængder, der var ikke gaat
mange minutter før jeg var vaat til skindet, jeg
vadet i vand.
Da jeg naadde den næste aapning i skogen,
saa jeg mig om efter redning. Intet er mefe for-
stemmende end en slik plass i skogen under regn,
68
oe Å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
