Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Er det dig Valentiner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg blev staaende litt og fundere. Jeg vil dog
tale med ham litt og forklate mig, tænkte jeg. Og
derpaa begav ogsaa jeg mig opad den lille trap,
idet jeg fremdeles lyste med lykten. Først nu
faldt det mig ind, hvor skrøpelig ttappen vat,
den sktek stygt i alle sine trin, det var som om
gamle fotslag blev gjenopvækket. Jeg skjøv
klapdøren op. I det svakt flimrende lys fra min
lykt saa jeg, at manden hadde lagt sig. Jeg husker
ikke længer, hvad der bevæget mig i denne stund,
maaske en tanke om, at han maatte være syk. Jeg
gik hen til ham, lyste over hans hode og gjen-
kjendte hyrdens stride og alvorlige træk.
Men i det samme blev jeg stillet overfor en
visshet, det kom saa pludselig og uventet, at den
ikke egentlig forskrækket mig, men snarere hen-
satte mig i denne hjælpeløshet, som maaske
bemæktiger sig et menneske i livets siste øie-
blikke: Manden var død. Han laa død paa bordet
og med et likklæde omhyggelig bredt over sig,
hans bate, gule føtter stak frem nedenfor likklæ-
det, hans hode, som belystes av min lykt, var paa
det frygteligste tilredt av et skud eller et øksehug.
Jeg ropte (idet jeg mente at tale til den mand
som hadde lukket mig ind): Det var da frykte-
lig. Hvad er her sked? Jeg fik intet svar. Jeg
lyste rundt med lykten. Der var intet levende
væsen at se. Bare væggene. Utydelige, graa,
i mørket bortvikende vægget. Grepet av raad-
løshet og fortvilelse ropte jeg saa: «Hvor er De
henne, menneske? Svar dog for djævelen!»» Der
Få
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
