Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved lyden av hendes stemme. Den var likesom
ikke længer hendes.
Da lød i det samme en klinger telefonklokke
gjennem værelset. Den traf alle. Det lød som
en kalden. Moren ilte med fremstrakte arme hen
til telefonen. Den lille hvite nikkelklokke over
det mørke mahognibord dirret endnu da hun
grep over apparatet med sine hænder.
Det var Anne-Marie, som var i telefonen.
Jeg kan fortælle Dem, kjære ven, at ut i det
uendelige er denne telefonsamtale blit sjentat,
hvert ord, som blev sagt er blit prøvet og over-
veiet, ja, endog tonen, hvori ordene blev sagt —
alt for at finde en utvei i mørket, en ledetraad.
Moren fortæller, at hun først hørte en pustende
sus i telefonen og i dette blandet der sig saa en
lys, litt nysgjerrig, litt ængstelig barnestemme,
hvilken hun gjenkjendte som Anne-Marties. Stem-
men sa:
«Er det dig, mamma?»
Moren bøiet sig over telefonen, som om hun
vilde styrte sig ind i den ukjendte avstand, som
skilte hende fra stemmen.
«Ja, det er mig!» ropte hun med jubel, «det er
mig! Hvor er dere henne barn? Hører du,
Anne-Marie, hvor er dere?»
Paa dette kom der intet svar. Men hun kunde
høre barnets aanden i telefontrakten langt bor-
te fra.
«Svar!» ropte hun, «Anne-Marie, svar. Det er
mig. Det er mamma.»
96
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
