Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lincoln Forssners siste dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Han,» spurte Angell, «hvem mener du?»
«Han, naturligvis,» svarte Lincoln og gjorde
et kast med hodet.
Angell lyttet. Fra et rum i nærheten lød ham-
merslag. I de store hoteller er der jo altid et eller
andet værelse under teparation, det var disse
hammerslag han mente med ham. Og virkelig,
da han paany hævet brændevinsglasset mot sine
læbet, blev hammerslagene rappete, sterkere,
protesterende. Men Lincoln trosset sig frem og
slukte drikken og da han satte det tomme glas
fra sig var det med en mine av fotrbitret egen-
sindighet. Hammerslagene vedblev, men lang-
sommere, dog allikevel haarde og eftertrykkelige
som vilde de si: D-i-n for-ban-de-de skurk!
«Da jeg var i Trinacria Bar hadde han en anden
stemme,» forklarte Lincoln alvorlig, «likesom av
staal mot sten.»
«Trinacria Bar» mumlet Angell og tænkte
efter, «utenfor Trinacria Bar reparerer de gaten
i denne tid.»
Lincoln saa fiendsk paa ham og kaldte: «Bar-
mester» Men det var ikke den tykke festlige
barmester som viste sig, man var jo utenfor al
rimelig tid, det var en stedfortræder, en skjæv
skopusser fra bakgaarden, en krøpling, — saa-
ledes skulde det altsammen være i Lincolns
ørkentilværelse, uhyggelig og vredent:
«Barmester, et glas til»
Ved en djævelsk tilfældighet tiltok hammer-
slagene i et rasende tempo, Angell lyttet og ham-
I 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
