Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lincoln Forssners siste dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Intet til at begynde med. Han blev sittende stum
og mørk og klamret sig til sine hansker. Det var
likesom han ventet noget. Han lyttet og for sam-
men. Saa sa han for sig selv: Nu kommer det.
Men Georgiana pludret videre: «Kjære ven, hvad
venter De paa? Kom dog til fo, jeg har noget at
fortælle Dem, jeg har været i Toscana, betro Dem
til mig.»
Kelneren var traadt hen til bordet og begyndte
at klaske med servietten mot bordplaten for at
jage brødsmuler eller fluer væk. Men der var
hverken brødsmuler eller fluer, bare et blomster-
glas med nogen langstilkede roset, som Georgi-
ana hadde medbragt. Lincoln grep i kelnerens
næve: «Hold op!» skrek han, «bring mig et stort
glas brændevin.»
Men da var det, Georgiana beroligende la sin
haand over hans arm og tiltalte ham, som man
tiltaler et barn, Georgiana hadde ogsaa den idé,
at kunstnere, især ulykkelige kunstnere, skulde
behandles som barn: «Hvorfor et:stort glas?»
spurte hun indsmigrende, «hvorfor ikke et litet
glas, et ganske bittelite glas? Aa, gjør mig den
lille tjeneste, ikke sandt, De vil gjøre mig den
lille tjeneste? Kelner, et lite glas til herren!» Kel-
neren bragte et litet snapseglas, et av disse smaa
smale glas, der minder om et opretstaaende ciga-
retmundstykke.
Georgiana fortsatte med sin ordflom, hun hadde
faat ham ind i en vinkel mellem bordet og væggen,
saa han vanskelig kunde komme ut igjen. Hun
9 — Elvestad: Himmel og hav.
129
rab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
