Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 22 —
„O hvilke Jammerægteskaber har jeg ikke
oplevet, er jeg ikke bleven Vidne til! Jeg har først
senere forstaaet det ret."
Bort fra disse indtryk flygtet Camilla Wergeland
og gjemte sig saa ofte hun kunde i det inderligste
samliv med naturen.
Hun gjenoptok sin barndoms ensomme streiftog,
og hun følte det, som var der en hemmelig forstaaelse
mellem hende og de lukkede dale med hængebirkene
i yppig fald ned mot Andelvens mørke vandspeil,
hvor „Liljer og Nøkkeroser" spillet i solstrejfene.
„Den maa forstaaes denne Natur! . . .
Drag ind i den med din Sjel, med din dybeste
Smerte og Glæde; da vil Egnens Nymfe aabenbare
sig for dig; til dig vil hun hæve sin tusindaarige
Klage, at hun er saa smuk og forladt ..."
En avveksling i det ensformige landliv dannet
reisene til Kristiania, og her mødte Camilla
Wergeland, 17 aar gammel, den 22-aarige digter Johan
Sebastian Welhaven.
I forholdet til ham gjennemlevet Camilla
Wergeland stemninger og begivenheter, som paa det dypeste
skulde komme til at gripe ind i hendes senere
for-fatterskap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
