Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 61 —
Collett med hensyn til tendens og idéindhold har
øvet „en betydelig Indvirkning" paa Amtmandens
Døtre, „der uden ham neppe vilde seet Lyset".
(Camilla Collett til A. Collett.)
Camilla Collett vilde neppe ha magtet at
krystallisere romanens tendens til en slik gjennemsigtig
klarhet, om hun ikke ved siden av egne erfaringer
her bygget paa resultatene av den intimeste
tanke-utveksling med Jonas Collett.
„Vort korte Samliv," skriver fru Collett i 1875
til Ernest Legouvé, „syntes kun bestemt til at
klargjøre for os selv og for hverandre, hvor
merkvær-dig enige vi var i alle store Livsspørgsmaal, og til
at opdage, hvor grunduenige vi som oftest var med
Verden udenfor os. Saa syntes jeg ved hans, ak,
saa tidlige Bortgang kun bestemt til at føre hans
Idéer ud i Livet, en Mission, som mer end engang
har øst Styrke og Udholdenhed i Tanken paa ham".
Ved siden av føljetonen Et Stykke af en norsk
Dames Brev til en dansk (Den Constitutionelle,
1842), kaster særlig et av prof. Colletts efterladte
arbeider, Julies Grav i Verona (En Nytaarsbog,
1854), et interessant lys over dette forhold. -
Det er saa langt fra, at disse sterke impulser
utenfra, særlig fra Welhaven og Collett, forringer
storheten av den bedrift Camilla Collett øvet, da
hun skrev Amtmandens Døtre, at forholdet snarere
er omvendt.
For, som Welhaven etsteds uttrykker det, „den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
