Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kampproduktion.
I SIT brev til Johan Ludvig Heiberg kalder Camilla
Collett sin roman for „mit eneste, mit
Smertes-barn, thi jeg føler, at jeg efter den ikke kan eller
vil skrive mere".
Der laa til en viss grad realitet bak disse ord.
Amtmandens Døtre blev Camilla Colletts eneste
roman, det verk, hvori hun i æstetisk form nedla
summen av sit livs erfaringer, det verk, hvor
hendes fantasibilleder og hendes idéer møttes i en
eneste plastisk stopning.
Det var hendes Wergelandsinstinkter, som hadde
sat hende istand til i romanens form at forløse tidens
krav og tidens tanker.
Det blev hendes Wergelandsinstinkter, som kort
efter sprængte den novellistiske ramme for
hendes produktion og ledet den ind paa nye baner.
Camilla Colletts næste arbeide av ’betydning,
Octoberphantasier, viser denne proces i fuld
virksomhet.
Miliøet, oktoberkvelden paa den gamle gaard i
Østre Aker, er mesterlig git, de fire damers billede
er tegnet knapt, lyslevende. Over det hele er kastet
et stænk av eventyrlig mystik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
