Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Pludselig hadde hun stanset og stirret mot
skogen.
«Fakkeldansen, mor, de danser fakkeldansen!»
Rakel var aldeles uforberedt paa hvad hun
flk se.
Som to skogens nymfer kom Kirsten og Signe
løpende frem mellem træstammene og ut paa
engen, Kirsten forrest.
Med venstre haand skygget hun for øinene,
høire haand svinget en usynlig fakkel over hendes
hode. Hun bevæget sig som lyttet hun til tonene
av en ildnende musik, som var hun drevet av en
eneste tanke: Frem, frem gjennem mørket, løft
lyset høit, bær lyset frem — — !
Det stod et veir av friskhet og kraft og vilje
fra hendes unge skikkelse med de slanke,
spænstige lemmer. Signe hadde git op.
Kirsten danset alene engen rundt, snart i
halvskygge med solplettene flimrende om sig, snart i
blændende lys.......
«Iaften er jeg oplagt til at danse, Rakel, iaften
kunde jeg danse — » Kirstens ord derute ved
verandaen ringet i Rakels øren og blandet sig
med melodien, fru Claeson hadde spilt som
ekstranummer.
Jo, vist, var der en slags likhet mellem disse
to skikkelser, Ove Karsten hadde ret i det! Og
allikevel for en forskjel, den samme forskjel som
det er mellem et raffineret parisertoilet og et
græsk gevant, mellem tindrende blaa luft og . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
