Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i6
omtrent aatte Dage siden paa min Hjemtur kom i Nærheden
af Dalen, at jeg ikke kunde gjøre en Omvej for atter at
besøge Thord. Du ved, min Bestemmelse var at ile den
korteste Vej til Christiania. For aatte Dage siden altsaa rejste jeg
om Natten over Fjeldet. Min Skydskarl var en vakker, ung
Mand af et usædvanlig dannet Væsen — men syntes meget
nedslagen. Paa mit Spørgsmaal fortalte han mig, at han havde
været Skolemester — men nu tjente som Gaardskarl. Jeg lod
ham føre Hesten foran mig over Fjeldryggen og gik langsomt
efter i nogen Afstand. Pludselig hører jeg ham synge
igjennem Haanden henimod Fjeldet, og jeg gjenkjendte tydelig den
samme Melodi, som jeg engang havde hørt igjennem Luren.
Jeg bliver opmærksom, og fra det Fjerne møder mit Øre en
længere, klagende Lurstemme. Som et Lyn var jeg oppe og
stod ved Siden af Karlen. Han syntes forlegen og blev det
endnu mere, da jeg trængte ind paa ham for at faa
Sammenhængen at vide. Netop gik Maanen op, og jeg skimtede i
Bjergkløften en liden Hytte og udenfor den et Menneske.
»Derfra kom Tonen!« raabte jeg, »og jeg maa strax derhen;
Du skal følge med Hesten«. Hans Forlegenhed var
ubeskrivelig. Han prøvede paa at gjøre Indvendinger; men jeg
havde intet Øre derfor. Vi droge frem. Efter en kort
Taushed syntes han mere fattet og gik villig og ilende foran. Nu
stode vi ved Hytten, der var liden og sammenflettet af
Granbar. Min Karl vilde forbi mig, men jeg stødte ham rask
tilside og traadte først ind. Og se! midt paa Gulvet stod en
liden Seng, hvori der laa et dejligt, halvaarigt Barn, — og
nedbukket over Barnet sad — støttet paa Luren — Ragnhild.
Den Følelse, hvormed vi mødtes, kan Du maaske tænke Dig;
beskrive den formaar hverken Pen eller Læbe. Jeg havde jo
ventet det, jeg vidste jo i min Anelse den hele Sammenhæng!
men opleve Visheden! Ikke vil jeg beskrive Dig den første
Time — men heller gaa over til det Øjeblik, da jeg fortrolig
sad imellem de to Elskende med det lille Pigebarn paa mine
Arme. Rørende var i Ragnhilds Mund Fortællingen om,
hvorledes Guttorm og hun vare opdragne sammen, — hvorledes
de havde elsket hinanden, — hvor flittig Guttorm havde været
hos Presten for at danne sig til Skolemester, for derved at
blive værdig til at besidde Ragnhild, — hvorledes ingen Bøn,
ingen Taare havde kunnet overtale Thord til at tillade sin
Datters Forbindelse med en fattig Karl udenfor Slægten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
