Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Tro der om Tilværelse og Straf — intelligisne ? Derover
faldt mig mange Tanker ind om hans Mening og min Mening,
og om deres Mening, som have givet mig Mening om hans
Mening, og om deres Mening om min Mening, hvilke jeg i
Morgen skulle give Mening om hans Mening, Jeg stoppede
Pipen fuld og ståk den i Lyset. Den kom i Brand, men
Lyset gik ud. Saa sad jeg der, smøgende, tænkende. Paa
en Gang blev der en Bevægelse omkring mig. Dørene bleve
aabnede, og Dreng efter Dreng kom ind, alle med Bøger i Rem.
De satte sig meget alvorlig, og alvorlige maatte de være;
thi det Rum, i hvilket jeg egentlig stod, lagde dem Skjegget
paa Hagen. Jeg kjendte dem alle godt, skjønt de vare Poge.
Aister, Bloch, Cranch, Dam, Eistrup og From sad sammen,
og mener Du ikke, Tolderen, Komedianten, Kancellisten,
Lite-ratoren, Presten og Slyngelen allerede ståk de smaa Herrer
ud af øjnene. Jo, jo! Ja, jeg havde godt tor det, ser Du;
for jeg havde nu kjendt dem siden efter i deres modne Alder«.
Konrektoren gjorde en Pause. Hans i en vis Henseende
sammenhængende Foredrag havde aldeles forandret den
Stemning hos mig, i hvilken Mandens uformodentlige Nattebesøg
havde sat mig. Jeg følte den største Interesse for ham, men
indsaa, hans eget Vel fordrede, at han nu kom til Rolighed.
Med Varme greb jeg hans Haand, forsikrede ham om min
fulde Deltagelse, og lovede, hvad jeg turde og burde love
om hans fremtidige Befindende og Behandling. Kun bad jeg
ham tillade mig at staa og følge ham i Stilhed hjem —
Himmel, hvilket Ansigt han skar, just idet Maanen klart skinnede
hen over ham 1
»/?z manicis et
Compedibus, sævo me sub custode tenebis P
Av 6 ei fx’ o öaijxoov avrös, or av sy go SéAco!«
Mit første Bekjendtskab til Manden havde fuldkommen
overtydet mig om, at han ikke var til at spøge med i en
Stilling, som min nu var til ham. Saa snart han fandt mig
i min forrige Passivitet, lod han til at være tilfreds og tog sig
atter et Glas 01.
»Endelig, min gode Doktor, blev denne Sværm stille.
Døren gik nemlig op, og ind traadte salig Magister Blom, bag
ham gik en af Mesterlektien med hans Bøger og en af Sinken
med hans store Ris. Blom var, ita me Deus adjuvetl en
anselig Herre. Han bar en staselig Paryk, en broderet Silke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
