Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7i
tige mig et Øjeblik med hende alene, pustede Hexen Lyset
ud og tøflede uden Adieu afsted. De Sødheder, der i Mørke
og Mulm vexledes imellem Mette og mig, vare tilstrækkelige
til at bringe Himlen og os paa andre Tanker, og jeg
anbefalede mig uden Afskedskys.
Hjemme røgte jeg en Pibe eller to paa denne Historie
og besluttede endelig at følge den Gamles Invitation til Sven
Vægter. Da jeg kom til den låve Dør, mødte mit Øre et
gjennemtrængende Skraal af et Barn og derimellem Slagene
af en Pisk og en raa Mandsrøst, hvis Ord ikke faldt venlige.
Jeg rev Døren op, og Scenen antog strax et andet Udseende.
Verten, Sven, kom mig forlegen imøde; Gjenstanden for hans
Vrede trak sig bag Ovnen.
Sven begyndte, da jeg spurgte om Aarsagen til denne
Straffescene, at fortælle. »Drengen der, ved Navn Andreas,
havde tilhørt hans salig Søster og var af Drammens
Fattigvæsen sat ud fra sin spædeste Alder af. Nu, da Gutten var
sine syv, aatte Aar, og han begyndte at blive brugbar til
noget, vilde Fattigdirektionen ikke betale Stort for ham og
havde formaaet Sven, som hans Morbroder, til at tage ham
til sig«.
Andreas traadte frem og fæstede sine store, forgrædte
Øjne dristig paa mig. »Jeg gjør gjerne alt det, Sven siger,
men gaa om og tigge det vil jeg ikke«.
»Du lyver, din Hundehvalp! O, I kan ikke tro, men
er det ikke Hr. Balle? Naa, nu kjender jeg Dem først; nej,
De kan ikke tro, hvor slem den Knegt er —«.
»Skaal, Kammerateri jeg snakker mig hæs«. Under disse
og lignende Repliker krøb et Væsen frem, som jeg hidtil
havde overseet, nemlig Hexen med Kaffekoppen. Hun talte
Drengens Sag og bad mig for mine Synders Skyld tage ham
til mig. — »Lad saa være! jeg tager ham til mig og skal
sørge redelig for ham; men paa et Vilkaar: I, Sven, bringer
ham til mig i Morgen, og saa fra den Tid af ikke det
ringeste med Andreas at bestille, — og I, gamle Agnete, sætter
aldrig jer Fod over min Tærskel og ser ikke til den Side,
hvor Drengen gaar«.
Agnete bøjede med et ubeskriveligt Udtryk sit rynkede
Ansigt ned i de tørre Hænder; derpaa kyssede hun, inden jeg
kunde forhindre det, min Haand og udtalede et Slags
Velsignelse over mig og Drengen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
