- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
87

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87

jublende, blødende og forblødte Menneskehjerter. Et svagt
Lys skinnede i Sovekammeret. Langsomt bevægede en Skygge
sig hen over Rullegardinet ; det var vist Benedikte. En lydelig
Stønnen kom fra det Indre af Stuen; det var fra min syge
Ven. Pludselig gik Lampen ud; »det var fra Peter!« lagde
min sygelige Fantasi til, og jeg gik hulkende bort. Regnen
skyllede ned i Strømme, men havde ingen Indflydelse paa
min Gang eller Holdning; jeg hørte kun den Syges Stønnen,
saa Skyggen paa Gardinet og den udgaaende Lampe.
Endelig blev jeg dog opmærksom paa en Strammen i min
Kappe-krave og vendte mig om.

»Opi Forladelse, hvis jeg tager fejl!« lød en hæs
Kvindestemme; »men er det ikke Dem, Hr. Balle?« Jeg gjenkjendte
paa Røsten den fæle Agnete, der i dette Øjeblik, trods min
Modbydelighed for hende, var mig et saare velkomment Møde.

»Ja Herregud, hvor Tiderne i en Hast kan forvendes, Hr.
Balle! Hvo skulde tænkt, at De gik saaledes fra det Hus?
Gamle Agnete har ogsaa fundet Skjebnens Omskiftelse. Jeg
kjendte Dem strax, da De kom igjennem Byen, og saa vidste
jeg intet sikrere Sted at træffe Dem paa end ved dette
ulykkelige Hus. Jeg krøb da der hen og ventede, at De vilde gaa ind«.

»Tjener Du ikke længere Madame Røst?«

»Var det ligt det! Nej, jeg sidder nu paa min egen
Haand og slider igjennem surt og ilde. Men jeg ved vist,
De vil ikke forholde mig en liden Hjælp for gammelt
Kjend-skabs Skyld«.

»Lad mig komme ind- under et Tag og fortæl mig
oprigtig, hvorledes alt er gaaet til«.

»Hjertelig gjerne, Hr. Balle! Vil De følge med mig i
min Hytte; der skal ingen forstyrre os«.

Med tungt Hjerte fulgte jeg Hexen gjennem et Par snevre
Stræder. Ved et lidet Hus stansede hun og famlede over
Døren efter en Nøgle. Jeg traadte ind med bøjet Ryg og
kastede mig ned paa en Bænk, imedens hun pustede i
Gløderne og flk tændt en Tyristikke. — Hendes Beretning var,
alle Omsvøb og Episoder fraregnede, af kort men sørgeligt
Indhold. Jeg foretrækker min Stil for hendes og fremsætter
Tildragelsen saaledes, som jeg dels fra hendes Mund, dels ved
min egen Kundskab om andre Omstændigheder kjender den

»Benediktes Kjærlighed til mig var bleven en heftig
Lidenskab, der netop antog en hel sydlig Karakter derved,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free