Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io5
Da jeg i Gaar havde sat mit Punktum ved Fossesholm,
tog jeg Hat og Stok og trak afsted, denne Gang ikke for at
betragte Cappelens Herligheder, men for at gjøre mig bekjendt
med Skovegnen bag Petraborg. Jeg havde ikke gaaet langt,
førend en frit slaaende Bygning paa to Stokverk drog min
Opmærksomhed til sig fornemmelig ved sin afblegede grønlige
Farve og en vis Regelmæssighed i Vinduernes Stilling,
hvorved den tilkjendegav sig som en fordums Villa. At den nu
var Husmandsbolig, og at den var Residens i Pladsen
Ødegaard, fik jeg snart vide; men jeg ønskede Efterretning om
den tidligere Besidder, og da hed det Etatsraadens Fader og
endnu et Navn, hvorved jeg spidsede Øren, og som bragte
mig til at forkorte Spadsereturen. Det er da ikke nok, at
Halte-Birthes Fysiognomi altid staar for min Indbildning; nu
forfølger hendes Skygge mig ogsaa paa den historiske Vej. Jeg
er just ikke bange for Spøgelser. Men lad mig nu komme til
at referere.
Ganske uventet maatte jeg begynde Bekjendtskabet med
en ny Person, paa hvem jeg aldeles ikke havde tænkt, med
Etatsraadens Fader, Seign. Gabriel v. Cappelen, om hvem man
fortæller, at han i sine unge Dage havde ført et temmelig
lystigt Liv baade hjemme og i fremmede Lande. Men efter
at han var bleven gift med den dydsirede Inger Paulsdatter
Fossesholm og derefter bleven Besidder af den halve Del af
Godset, slog han sig til Rolighed og førte et strengt
Hus-regimente. Han opdrog sine tvende Sønner, Jørgen og Laurits,
til Bogen. Men da den sidstes Sløvhed og Svækkelse tog til
med Aarene, maatte Faderen forandre sin Plan med ham og
overlade ham Opsynet med Brugene og Gaardsdriften,
hvorved den stakkels Laurits imidlertid skal have skilt sig
middelmaadig nok. Jørgen derimod var en jevn, fornuftig ung
Person, der allerede tidlig deponerede ved Kjøbenhavns
Universitet og derefter gjorde en Rejse i Udlandet. Ved Aaret 1738
maa han være kommen hjem. Gabriel, som imidlertid var
bleven Enkemand, modtog sin kjære Søn med megen Glæde
og dertil med en Pragt og Offentlighed, som var
over-enstemmende med Rigmandens Brug paa de Tider. I
Vestfossen mødtes den unge Herre af Laurits, som, saa godt han
formaaede, presenterede »hjerte Monfrére« de festlig
paraderende Brugsfolk og i sit eget Navn bød ham en smuk,
opsadlet Ridehest til Velkomstgave. Jørgen undskyldte sig, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
