Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
turlig Orden. Dagen er af Gud bestemt til at gjøre Dagsens
Dont og Natten til at sove».
»Baade Natten og Dagen ere Vorherres, Faster; og naar
den gode Gud sender os Hede om Middagen og kvægende
Køling om Aftenen, saa bruge vi retteligen Aftenen og Natten
til at rejse og Dagen til at hvile. Det er Pligt baade imod
Folk og Fæ«.
Men Faster vedblev at smaaknurre og mente, at Natten
er ingen Mands Ven. »Og nu oven i Kjøbet, da der aldrig
er sikkert for de ugudelige Soldater. Tænk om din Kone
blev omringet af disse vilde Gjester!«
»Ha, ha, ha, Faster! Og hvad Ondt mener Du saa vel
de vilde gjøre den gamle Matrone?« Monstro de vilde kysse
hende? Altid skal det gaa ud over de røde Trøjer«.
»Det klæder ilde for en Guds Mand at tage Parti med
disse vilde Hærskarer, af hvis Mund udgaar Bespottelse, og
hvis Hænder ryge af Blod«, svarede Magdalene med
Strenghed og Salvelse og ikke uden at broddes af den gamle Lyst
til at angribe Broderens Forkjærlighed for Soldaterstanden.
Presten havde i sin Ungdom været Kavalleri-Officer og var
først sent kommen i den sorte Kjole, der virkelig sommetider
syntes at trænge Manden lidt om Halsen. Dog skulde ingen
kunne betvile hans kristelige Nidkjærhed og rene Lære alt
efter den augsburgske Konfession.
»Ej, ej, Faster! hvor Du er ivrig. Lad nu det være
godt, og se til, vi faa holdt Petit og Present inde hele
Aftenen. Mantille er for doven til at forlade sin Pude. Skal
Faster ikke have en liden Draabe Krusemynte?« vedblev
Presten, idet han tog sig en Snaps og snittede en Sektorflade
af en stor Fleskepandekage. »Jeg mener, vi gjøre vort
Maaltid nu med det samme, saa slipper Du at tage af Bordet og
dække paa igjen«.
«Ak Herre Gud Fader min i Himmerig! Men hvor det s
vil blive langsomt og traurigt efter Mette! Maatte hun da
træffe alt vel derinde hos Benedicte og komme sund og frisk
tilbage?«
«Ja, Faster! Og med en glad og stolt Bedstemoder-Mine
til, ikke sandt?«
Aftenen hengled hurtigere, end det gamle i Grunden
noget nedslagne Søskendepar havde haabet. Faster stillede
Vækkeren paa Femslaget og satte Prestens Melkeblande ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
