Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
af Schlanbusch traadte hen til den forvirrede. Damen vedblev
at tale i en saa venlig Tone, at Birthe fattede Mod til at
svare et Par Ord.
»Hr. von Schlanbusch har fortalt mig om Dig, smukke
Pige. Jeg kjender Historien paa Exercerpladsen. Du er en
allerkjæreste Heltinde. Gaa nu, Schlanbusch, De trænger til
at hvile Dem efter al Deres uendelige Opmærksomhed i Dag.
Jeg tager Birthe ind med mig i Deres Telt; jeg maa endelig
snakke lidt med den elskværdige Naturdatter«.
Schlanbusch adlød med en artig Kompliment, og de to
unge Fruentimmer traadte ind i det kølige Telt. Birthe
forstod ikke ret den fornemme Dame, og denne havde lige saa
vanskelig for at forstaa Dølepigens Dialekt. Imidlertid
morede netop denne Vanskelighed Comtessen. Hun havde
hundrede Ting at spørge om, og Birthes Svar blev stedse
bestemtere, udførligere og friere. Endelig begyndte Comtessen
at bryde den stakkels Pige for Kornetten.
Birthe følte sig fornærmet, saa meget mere kanske, som
hendes Selvbevidsthed allerede havde gjort hende Bebrejdelser.
I et noget fremfusende Svar vendte hun derfor Spøgen imod
Comtessen.
»Naar man spiser Kirsebær med de Store &c.« vilde
Ingeborg ved denne Lejlighed have sagt, dersom hun havde
kjendt dette gode Ordsprog. Comtessen antog denne Anstand,
der udelukkende tilhører de højere Stænder, der saa ofte er
det Palladium, hvormed Paafuglekræ sætter sig i Sikkerhed
imod Forstand og Fortjeneste, men som ogsaa, understøttet af
sandt Sjæleværd, er en Kobbermur mod Sansculotteri og dum
Borgerstolthed. Birthe blegnede og slog sit Blik imod Jorden.
Der opstod en Pause, i hvilken Comtessens naturlige
Godmodighed kjæmpede med Følelsen af Bondepigens Fornærmelse.
»Nu, lad det være godt, Birthe; Du mente det ikke saa
ilde; men jeg taaler ingen Uartighed«.
Det gik længe om i den stolte Bondepiges Sjæl; endelig
tog hun Mod til sig og svarede stammende: »Lidet forstaar
jeg mig paa at tale med Storfolk; men naar jeg skal sige min
Mening, saa var det ikke nogen Skam for Comtessen i det,
som jeg sagde. Løjtnanten kunde alene volde min Vanære,
om jeg som en ringe Bondepige holdt mig til ham; men hun
er hans Jævnlige og kunde være det bekjendt for al Verden«.
Comtessen var en klog Pige og satte sig let ind i Birthes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
