Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
løse og glædeløse Alvor gav hende det gespenstagtige, som
jeg havde ventet, som jeg havde længtes saa meget efter, men
som dog nu ikke ganske svarede til min Forventning, Det
blev mig klart, at det Indtryk, Frøkenens Ansigt gjorde,
maatte være ganske anderledes hos Lægen og enhver anden,
som ikke netop vidste saa bestemt som jeg, hvilken ulykkelig
Hændelse der havde forvandlet den fine Verdensdame til en
Nonne. Øjnene vare brune og forraadte en Livlighed i
Forstandens Funktioner mere end nogen Bevægelighed af
Følelserne.
En høj, smækker Skabning, faa, men korrekte
Armbevægelser, og et noget svagt, men rigtig betonet Sprog i dansk
Dialekt — høre endnu til Beskrivelsen.
Underholdningen hverken var eller kunde være levende.
Frøkenen beklagede mit Fald o. s. v. og erkyndigede sig med
Høflighed om min Moder og vor Familie. Tjenestepigen lod
sig se i Døren og gav sin Dame et Vink.
»Ja, min Hr. Fætter! Det tarvelige Maaltid er serveret.
Jeg er, som De nok af alle Ting mærker, ikke mere i
Forbindelse med Verden. Saaledes er hverken Hus eller Bord
indrettet til at modtage Gjester. Men i det Haab, at De
sætter Dem ind i Omstændighederne, byder jeg Dem uden en
eneste Kompliment mere, hvad Kjøkkenet har formaaet.
Bringer nu kun Bordet ind, Børn«.
Strax kom de to Terner ind med et lidet Bord, der paa
det punktligste var dækket til to Personer, og satte det paa
Frøkenens Vink foran mig.
Jo mere Agtelse, jeg ved hvert Ord og hver Mine fik
for Frøken Juliane, desto fatalere blev mig den Rolle, jeg nu
engang havde overtaget. Den gjorde mig forlegen og
ordknap. Meget velkommen var mig derfor den fortræffelige
Mad, der skaffede mig Lejlighed til at tie uden at begaa
nogen Fejl imod Levemaaden. Med hvert Minut steg mit
Begreb om Tanten. Hun var dannet, smagfuld, ja saa gentil,
at neppe noget Fruentimmer i den store Verden skulde kunnet
føre et bedre Sprog. Min Forundring bragte mig forbi min
Forlegenhed. Foran mig stod en Flaske meget god Bordvin,
hvilken hun jævnlig erindrede mig om at tiltale; selv drak
hun Rhinskvin og Vand.
»Deres ædle Moders Velgaaende!«
Der laa noget i Betoningen af Ordet »ædle«, som til-
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
