Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
»Talenter« i Kjøbenhavn. En Hovedstadens Frøken, og vort
stille Hus! Ja, ja, for mig gjerne eller ikke gjerne. Men for
Guvernanten bliver jeg dog vel fri; jeg tænker, jeg faar nok
i Kusinen«.
Tanning følte sit Bryst bevæget af en gnavende Smerte.
Ursulas Opførsel i dette Øjeblik gjorde ham saa ondt. at han
maatte vende sig bort for at skjule sin Uvilje.
»Er De nu vred paa mig igjen, Tanning 1 Gud hvor
ubillig De dog kan være. Kan De da ikke tænke Dem den
Ulyst, der maa overkomme en stakkels Pige i min Stilling
ved Tanken om at blive afhængig af en saadan Dame? —
Jeg synes, jeg har Hovmestere nok,« lagde" hun heftig til og
rev et Vindu op.
»Ursula 1 Fortjener jeg — fortjener din Fader dette
Udbrud? Er det Kjærlighed for Kjærlighed?«
Aasille syntes at betænke sig; endelig overvandt han sin
Misfornøjelse og vendte sig mod den retskafne Mand med et
sagte »Tilgiv mig!«
Heftig sluttede han hende i sine Arme. Det var første
Gang, Tanning havde omarmet sin Elskede med saadan Varme.
En mild Følelse gjennembævede Pigen; hun klyngede sine
Arme om hans Hals og pressede fyrig sine Læber til hans.
Elskeren glemte sine kolde Skranker; han gav hende de
ømmeste Navne og legede med de guldgule Lokker.
Minutterne henfløj paa Sekundviseren, og først da
Inspektørens langsomme Fodtrin løde fra Forstuen, erindrede de
Elskende sig de Omstændigheder, der indbøde dem til
Deltagelse i helt andre Følelser.
Ud paa Foraaret flk min Moder et Brev fra Aasille, fuldt
af de indstændigste Bønner om at tilbringe nogle Uger i Sund.
»Jeg venter«, hedte det, »om fjorten Dage den fatale Mamselle.
Saaledes kalder man jo Françaiser, Guvernanter; kjært Barn
har mange Navne, skal jeg sige os. At min Frøken Kusine
skal være min Vejlederinde paa den Visdoms og Dyds Bane,
der om nogle Aar skal føre mig ind i en Kapellans ærværdige
Kjøkken, det forstaar jeg grant. Men, Karen, ingen af dem
forstaar, hvorledes det gjærer i mit Inderste. Jeg føler det:
Juliane er Gjenstanden for mit Had; enhver Tanke om hende
gjør hende giftigere, og ethvert Blik paa hende, ethvert Ord
til og fra hende, enhver konventionel Berørelse med hende —
yil forøge og ædre mit Had. Og dog skulde jeg elske, til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
