Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Sund den 30te September.
Min ædle Veninde! Postdagen er forhaanden og erindrer
mig om mit Løfte, at skrive Dem til og give Dem
Underretning om vor Ulykke og dens Grænser. Dersom jeg ikke var
bunden ved mit Ord, saa havde jeg vistnok ikke endnu
skrevet, — saa venlig endog den Forestilling er mig at kunne
dele mine Sorger med Dem, blide, fromme Karen! Nej jeg
ønskede, at jeg ikke havde lovet at skrive, ikke fordi jeg —
o, det maa De have ventet af min Begyndelse! — just har
den frygteligste af vore Formodninger at bekræfte som
virkelig, men fordi jeg omspændes af en Uvished, der er saa
meget mere martrende, som den er uforandret ligesom et evigt
Tagdryp, siden den opkom hos mig under vor Samtale.
Jeg maatte begynde med at sige dem dette; og nu skal
jeg samle mig saa godt, jeg kan det, og lade Dem høre,
hvorledes jeg fandt og finder det om mig og i mig. De veed
af min Rejsetid fra Dem, at jeg maatte indtræffe Dagen efter
i Skumringen. Ængstelig som en Forbryder, steg jeg af i
Baggaden og ilede ind paa mine Værelser. Det var mig kjært
at høre, at min gode Provst ikke var hjemme; thi ellers havde
jeg maattet gaa ind til ham, og dertil var jeg lidet stemt.
Hellere lod jeg den døve Jakob uanmodet fortælle paa sin
Maade den sørgelige Tildragelse. Ogsaa i hans Mund vendte
alt sig imod Juliane. Han undrede sig kun over, at hun endnu
ikke var sat fast. »Men Retfærdigheden har altid Respekt
for de Fornemme!« var hans harmfulde Udraab; »dog vente
vi alle en anden Gang i Tingene ved Deres Velærværdigheds
Hjemkomst. For det er da nok bekjendt iblandt os, at De
var forlovet med salig Jomfruen«.
»Mit Kald er Fred og ikke Forfølgelse, Jakob«, svarede
jeg bestyrtset over denne Tiltale; »men Retfærdigheden
behøver vel ikke min Arm, dersom den overhoved har med
denne Sag at bestille. Men Du og I andre, hvem I saa ere,
dømme efter Skinnet; Frøken Dahl er maaske lige saa
uskyldig som Du i det ulykkelige Tilfælde«.
»Men hvor kan Presten vide noget om dette? Vi have jo
hørt og seet —«
»I have hørt og seet alt det, I indbilde eder, Godtfolk.
Jomfru Dahls Død var et ulykkeligt Tilfælde, hvori Frøkenen
ingen Del kunde have. Ellers havde Inspektøren ikke taalt
hende et Øjeblik for sine Øjne. Kan Du ikke indse det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
