Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2og
da jeg kom til roligere Eftertanke, — da jeg indsaa, at jeg
maatte handle i mit eget og den fraværende Vens Navn paa
en os begge værdig Maade, saa tog jeg Ursula for mig i
Enrum. Til unyttige Bebrejdelser var jeg baade for stolt og for
medlidende. Jeg aflokkede hende let en Tilstaaelse, som intet
Nyt indeholdt for mig, og erklærede, at jeg fra nu af ansaa
Loft som fri fra sit Løfte til mig. Over Deres Ret kunde
jeg vel ikke disponere; men det faldt jo af sig selv, at De
maatte opgive d’en Person, der havde opgivet Dem. Da nu
Ursulas Forstaaelse med Loft allerede var Gjenstand for
By-tale, imedens Deres Forbindelse med hende maatte ansees for
en Hemmelighed, i det mindste for en ikke afgjort Sag for
Publikum: saa troede jeg, at alene en hurtig offentlig
Forlovelse imellem de to kunde gjengive det Dekorum, vi alle
maatte ønske. Jeg antog, at vi ikke engang burde oppebie
Deres Tilbagekomst. Til sidst forlangte jeg Ursulas Samtykke
til at optræde som Mægler i denne Sag og uden Opsættelse at
fortælle Fader, hvorledes den forholdt sig. — Jeg har nu
omtrent sagt Dem, hvorledes mit Forhold har været, Ved Gud
forsikrer jeg Dem, ingen Haardhed, ja intet umildt Ord kom
fra min Mund. Men Ursula optog alt ganske anderledes, end
jeg havde ventet. Hendes hele Sjæl oprørtes ved Tanken om
at forlade Dem og tilhøre Loft. Hun besvor mig at glemme
og dølge det Forefaldne; hun vilde aldrig se ham mere. Alt
skulde igjen blive som før. Dertil kunde jeg jo ikke bekvemme
mig. Det havde været at lege med de helligste Følelser og
med vor egen Ære. Med Bestemthed paastod jeg at indlade
alt for vor ædle Faders Dom. Jeg besvor hende i Lysthuset
at oppebie min Tilbagekomst og lovede hende forud den
ømmeste Faders Tilgivelse«.
»Saaledes var det, min kjære Søn! Juliane kom ind til
mig og talede sin Søsters Sag. De kan vide, hvilket Indtryk
en saa krænkende Efterretning gjorde paa mig svage Mand.
Jeg maatte imidlertid give Juliane Ret. Dog besluttede jeg
at lade Rygte være Rygte, indtil De kom tilbage, uden
hvis Minde intet burde foretages. Ved min Julianes Hjelp
kom jeg i Klæderne og gik den tunge Gang ned i Haven,
da jeg frygtede for Opsigt, om mit arme, forgrædte Barn
var kommen ind i Huset, inden den første Storm havde lagt
sig i hendes Indre. Ja, tung var min Gang — tungere var
den, jeg havde at gjøre, inden jeg kom tilbage som en barnløs
M. Hansens Noveller. u
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
