Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
var knytttet om Halsen, og en uhyre Nathue bedækkede
Panden lige til øjnene. En lang Tobakspibe hang ned fra
Figurens Mund, og syntes ved sin Stilling at forudsætte et
Hvilepunkt langt udenfor Figuren. Der var noget underligt i
Udtrykket af denne formummede Skikkelse, hvis Fremstilling
røbede en virkelig Kunstner.
Enhver havde en Bemærkning at gjøre. Kun Steimann
og Bastrup bleve tause, skjønt opmærksomme Tilskuere.
Stei-manns Fingre spillede paa en ham ejendommelig Maade under
hans Næse; Bastrup derimod viste en paafaldende Forbauselse
ved Synet af Pasteltegningen.
»Hvad tænker De paa?« spurgte Verten, »har De maaske
Bekjendtskab til dette pudserlige Stykke?«
»Det kunde hænde sig. Jeg kan ikke saa lige vide det.
Stykket selv kjender jeg vel ikke; men, o ihr Götter! der
opstaar en Erindring hos mig om Originalen. Ja, jeg kunde
nok fortælle Dem noget om den. Men det er ikke værdt.
Lad de Døde med Fred! Jeg kunde komme til at mane ham
ud fra Lærredet, og det var Skade, hvis han saa forgik i et
Luftsyn. Hvad havde De saa igjen, naar Auktionsregningen
kommer?«
» Som om ikke Deres Fortælling var Pastelmaleriet værdt!«
svarede Verten forbindtlig.
»Kjære, fortæl, fortæl!«
»Ja fortæl!«
»Kom Bastrup! og sæt Dem her hos mig i Sofaen!«
Nødtvungen lod Auditøren sig bringe til Sæde og begyndte:
»Det gjør mig ondt, om Deres Forventninger blive
skuffede. Maaske tager jeg desuden fejl af Originalen; men siden
De endelig befale, saa vil jeg fortælle Dem en Anekdote, som
skal hede:
G ri 11 ef æn ge ren.
Jeg havde tilbragt et Par af de fataleste Dage i mit Liv paa
en smertelig Rejse til Christiania i Anledning af en forvreden Fod,
som jeg hellere vilde betro til Stadsfysikusen i Hovedstaden
end til den skikkelige Kompagnifeltskjær i vor Bygd. Det
var senhøstes, og jeg havde under ulidelige Smerter i Foden
og hele Benet tilbagelagt de sidste fire Mil i et Føre, som det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
