Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 8o
Sætning til denne højst passende Begyndelse. Et saadant
»Min Herre« er den superbeste Intimation for en Pige i
Juliettas Tilfælde, hvad enten hun er Prindsesse eller
Skipperdatter. Men det gjælder i alle Tilfælde at kunne fortsætte.
Vor Sir Charles fandt Indgangspausen for lang, rejste sig
og vedblev i en smigrende Tale at bede hende om Tilgivelse,
idet han forsikrede, at denne saa kunstig foranstaltede
Trylle-scene var et uskyldigt Forsøg paa at erfare, om Julietta endnu
mindedes hint for ham saa lyksalige Sammentræf. Det arme
Barn kunde slet ikke finde et Ord til at besvare enten med
Godt eller Ondt hans Svada, og han maatte i en stedse mere
imod Dagliglivet dalende Enetale fortælle, at han var hendes
evige Tilbeder og forresten Charles Blount, — at denne hans
Lyksalighed nu var tilende, naar hun befalede, — at nemlig
hans Slædevogn holdt udenfor og skulde bringe hende hjem,
uden at Nogen fik Nys om, hvor hun havde været.
Den bedste Del af Trylleriet var da løst, og Juliettas
Erindring om Hjemmet, om det Upassende i dette Ophold,
om de formodentlig ængstelig ventende Forældre — bragte
hende til at lade Alt, hvad der burde besvares, blive
ubesvaret og alene fordre at komme afsted.
»Vognen holder forspændt. Men et Tegn paa Din
Tilgivelse!« Hvad skulde hun gjøre? Han havde grebet begge
hendes Hænder og saa hende ømt bedende i Øjet. Hun
vendte Hovedet først tilside, det forstaar sig; men lidt efter
lidt bevægede det sig dog imod ham; hendes Læber berørte
i et Sekund hans; og nu sprang hun som den forfulgte Hind
ud af Salen. Julietta vidste ikke selv, hvorledes hun var
kommen i Vognen og befandt sig snarere i en bedøvet end
drømmende Tilstand endnu længe efter, at Kareten havde
arbejdet sg frem paa den noget ujevne Skovvej. Ved at
vende ud paa den brede Landevej stødte den imod en
Grindstolpe og bibragtes derved et Stød, som vippede Julietta over
imod Forsædet og aftvang hende et Forskrækkelsesskrig. Flux
blev Døren reven op, og den fra Fremturen kjendte, artige
Mand beroligede hende over det fareløse Tilstød.
»Det var ham selv! o min Gud, det er ham selv!«
ud-raabte Pigen, da den formentlige Tjener havde lukket og
indtaget sit beskedne Sæde hos Kudsken. »O han er sød! han
er mageløs! Hvorledes skal jeg bære mig ad for at være
vred paa ham?« Den øvrige korte Tid blev anvendt til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
