- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
315

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3i5

mig i Erindringen en Engel, en Mand, et Fornavn som Deres,
og en Prest og en Forfatter.

— Denne Replik foranledigede en betydelig Pause, der
udfyldtes af Smil, kvalt Latter, en Forundringsinterjektion,
Hosten eller vel endogsaa Nysen. Jeg, hvis Navn og
tilkommende Stand var bragt i Forbindelse med Engelen! Den hele
uforstaaelige Anvendelse af dette Charivari paa Gjenstanden,
hvorom jeg naturligvis for længe siden havde faaet
tilstrækkelig Underretning; nej, paa dette Sted maa jeg betjene mig

af min Tantes.....Periodebygning; den slutter altid med

Anakoluthon.

»Har Jomfruen det ofte saaledes?« spurgte Oberstløjtnanten
halv højt sin Datter, idet han med en Slags Deltagelse lod
Pegefingeren vibrere mod Tindingen. Jeg skyndte mig hen
til Kammerraadens Kontorist, hvis Forklaring jeg lige saa lidt
mindes, som hvad de to følgende Smaapiger sagde. Endelig
kom jeg til min gode Tante.

Madame H uss in g. Den ser ud som en anden Bog
uden paa, men indeni ligesom en Kogebog, saa finder Du nok
paa det, kjære Bolten; for de har Synd af at konfrudere
Mennesket med saadanne Forklaringer, som bare er til at føre
ham paa Vildstraa.

Saa snart jeg til Selskabets Tilfredshed havde løst Gaaden,
var det mig om at gjøre at faa en anden til at løse mig af;
men min gamle Onkel vilde dog først vide, hvorledes det
hang sammen med Jomfru Rummis Ide-Association imellem
en Dagbog og Mænd, Engle, Prester og Poeter og saa tilsidst
Navnet Andreas.

»Andreas?« spurgte Olava studsende, »heder De da ikke
Karl?«

Jeg maatte benegte det, og den gode Jomfru kom lidt ud
af Koncepterne. Hun havde absolut faaet i Hovedet, at jeg
hedte Karl.

Oberstløjtnanten. Det forekommer mig, som lidet
er forandret i Realiteten; Jomfruen erindres da herefter om
Andreas, ikke om Karl. Maaske Navnet er fejl indført i
Dagbogen.

Nu mærkede hun først, Stakkel, at man havde
misforstaaet hende saa slemt, og idet hun furten rejste sig, sagde
hun: »Jeg mente, at Ordet erindrede mig om en stor For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free