- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
318

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3i8

Skrædder med Fornøjelse bytter Kaar med Generalen, denne
derimod slet ikke med Skrædderen. Alt hvad der vindes ved den
udvortes Lykkes Gunst, er næsten tabt i det øjeblik, det erholdes;
thi det er Erhvervelsen, ikke Besiddelsen, som glæder os derved«.

»Saa meget som jeg maa give Dem Ret i alt, Hr.
Oberstløjtnant, saa tillad mig dog et Forsvar for den Mening, at
vi gjorde vel imod Mikkel ved at sørge for hans
Undervisning. De borgerlige Forhold tilsidesatte, har da ikke
Kulturen og Kundskaberne et Værd, som vistnok kun den kan
paaskjønne, der besidder dem, men som han ikke for al
Verden vilde give Slip paa«.

»Naturligvis, — lige saa lidt som paa de borgerlige
Forrettigheder eller paa andre udvortes Goder. Men derfor er
Deres Paastand ikke mindre fejlagtig og egoistisk. De ser
altsaa medynksomt ned paa Fruentimmer og Lægfolk, med et
Suk paa Landmanden og med grædende Taarer paa den
aldeles forsømte Arbejdsmand og Tjener?«

»Jeg erkjender, at Dyden er al Menneskelykkes eneste
faste Grundvold; men derfor kan jeg dog ikke negte —«

»Bah, med Dyden og Kundskaben! Al Respekt for
begge Dele, den dydigste kan have Spleen og den lærdeste
være Misanthrop«.

»Hvori bestaar da efter Deres Mening Lykken?«

»Den er lykkelig, som er netop det, han ifølge sin
individuelle Stilling skal være, ikke mere, ikke mindre, ikke noget
andet. En Kandestøber, som politiserer, en romantisk
Bogholder, en lærd Husmoder —«

Manden blev længe saaledes ved og stedse med
synderligere Sammensætninger. Deriblandt var da ogsaa: en
»blødhjertet Bøddel«.

»Her maa jeg gjøre en Bemærkning; der er flere af de
Stillinger, Hr. Oberstløjtnanten anførte, som forekomme mig
lidet ønskelige og lidet tilfredsstillende for et almindeligt, men
ufordærvet Menneske. Dog standser jeg især ved Bøddelen.
Kan nogen overtale sig til at udføre saa sørgelige og
Menneskeligheden oprørende Forretninger uden at staa paa et yderst
miserabelt Trin af Moralitet?«

»Aa, det ved jeg ikke for vist. Men det er da ikke
derom Talen drejer sig. Jeg siger bare: er han en dygtig
Bøddel af Tilbøjelighed og med Haandlag, og har han ingen
anden æsthetisk, etisk eller forfængelig Attraa, saa er han lykkelig«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free