Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
Der løb et Par Dage hen, inden jeg atter kom over til
Hedebrandts, hvortil Aarsagen laa i endel Regnskaber, som
skulde renskrives og indsendes for min Onkel. I Dag kom
der Bud efter mig; Oberstløjtnanten er upasselig, og Henriette
ønskede, jeg vilde komme som af mig selv og se til ham.
Da jeg just havde Hatten lige i Haanden for at gaa ud, om
just ikke derover, fulgte jeg strax med Visergutten, der havde
bragt Frøkenens Hilsen.
»Oberstløjtnanten har dog ikke ligget til Sengs, Hans?«
»Aa nej, tror jeg; det er nu bare denne Ria, de kalder«.
»Ria? Hvad er det for en Sygdom?«
»Aa, det er nu saadan en Ri, maa vide«.
»Har han da ofte denne Ri, som Du siger?«
»Ved ikke, jeg. Men siden jeg kom til Gaarden, har jeg
ikke hørt, han har havt den før. De skal nu være saa galt
ved Maaneskin, siger de«.
»Ja saa; men paa denne Aarstid gjør just ikke Maanen
stort af sig«.
»Jo, Maanen er da paa Himmelen om Sommeren ogsaa,
I, og desmere om Dagen«, docerede Personen med Vigtighed.
»Hvorledes har han det da?«
»Ja ved jeg det, mener I? Men naar det kommer over
ham, er han nok ikke grej hverken imod Store eller Smaa.
Frøkenen tør ikke rigtig gaa ind til ham, og jeg tror nok,
han selv forordner, at ingen skal være hos ham«.
»Det Onde er vel gaaet over for det meste for denne
Gang!« sagde jeg beroligende til mig selv; thi at se denne
Mand i en abnorm Sindsforfatning forekom mig ordentlig
frygteligt.
Henriette mødte mig ved Indgangen og foreslog, at vi
skulde gaa ned i Haven, da hendes Fader var falden i Søvn.
En dyb Smerte laa udbredt over det smukke Ansigt, og hun
var blegere end sædvanligt, dog ikke saaledes som jeg i
enkelte øjeblik har seet hendes Ansigtsfarve. Da vi havde sat
os i Lysthuset, og hun løselig havde besvaret mig mit
Spørgsmaal om den Syge, lagde hun Haanden paa min Skulder.
»Det er ikke min Fader, som har sendt Bud efter Dem
idag, Bolten. Han føler sig ikke oplagt til at tale med noget
fremmed Menneske, naar han er syg. Det er vel noget
paatrængende og ej engang ret passende, at jeg har anmodet Dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
