- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
339

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

339

for mig i denne Henseende forud, antager, at De er vis paa
Henriettes Tilbøjelighed«.

Bolten begyndte paa en Erklæring desangaaende.

»Forlad mig, at jeg afbryder Dem; De er for meget
Kavaler til at ville begynde med Faderen, for meget
Ordens-mand til at ville, som ellers Skik er, sætte ham til Side.
Altsaa, min Herre! Med Fornøjelse antager jeg Deres ærede
Tilbud — paa et Vilkaar«. •’< •• - -

»Og dette indgaar jeg med Tillid og Taknemmelighed
forud«. -4

»Lidt uforsigtig sagt, min unge Ven. Dog, det er ingen Fælde.
Min Fordring er den, at Forlovelsen og Kongebrevet have samme
Datum. Jeg vil derfor ikke forlange eller ønske nogen lang
Opsættelse. Deres Onkel trænger til Kapellan. Antag den
vistnok lidet indbringende Stilling og gift Dem i samme. Det
er min Plan i nogen Tid at opholde mig i Danmark, og selv
om jeg kommer tilbage, skal derved ingen Forandring for Dem
finde Sted. Jeg overlader Dem nemlig, fra den Dag af, De
bliver min Svigersøn, denne Gaard med dens Indbo til fri
Raadighed. Er De tilfreds med dette Svar?«

Bolten svømmede i Taknemmelighed.

Da han havde forladt Oberstløjtnantens Værelse, vilde han
naturligvis opsøge Henriette. Hun sad i Haven og lod sig
fortælle, Ord til andet, hvad der var foregaaet.

»Og nu er Du da min, elskede Pige!« udbrød den
Lykkelige og omslyngede sin Skjønne. Men med en mild Bevægelse
unddrog hun sig hans Favntag. »Lad os erkjende hans faderlige
Godhed, min bedste Ven. Lad os paaskjønne den derved, at
vi aldeles indrette os efter hans Vilje! De tillader mig
derfor, at jeg ikke gaar Dem et Skridt nærmere, men tvertimod
trækker mig et ganske lidet Skridt tilbage. Med Deres
Ind-vilgelse vil jeg bede min gode Lydia om at holde Gaarsdagens
Overilelser for sig selv. Naar min Fader lægger min Haand
i Deres, da vil jeg vise Dem af min hele Sjæl, hvor kjær De
er mig, og da skal De vist finde, at Henriette har et Hjerte
for En, for blot En! Naar den Tid kommer, beror jo paa
Dem selv«.

At vi ikke altid føie os lykkelige ved Opnaaelsen af vore
varmeste Ønsker, er en Erfaring, som de fleste Mennesker
have abstraheret af sit eget Liv, og som alle Mennesker uden
Tvivl have lært ved at kaste det løseligste Blik paa Verden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free