Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
moralske Tilregnelighed af en Handling? Mange, mange
Gange opkommer der et Misforhold imellem vore
Forestillinger, som nøder os til at handle tvert imod de Love for vore
Handlinger, vi ere vante til at følge. Man inddeler
Sindssvaghed; men vel var det for Mangen, om der gaves en
Rubrik for det øjeblikkelige Misforhold imellem Ideerne.
Saa stod jeg da der paa det store, med alskens
Skramlerier opfyldte, sparsomt oplyste Loft. Jeg løftede Benene saa
høit, jeg kunde, og famlede mig frem til den Ende af
Bygningen, hvor jeg ventede at finde den gamle, fortryllede
Prinsesses Bur. En Hosten overbeviste mig om, at jeg var
i Nærheden af mine barnlige Ønskers Maal, og ved at føie
mig for opdagede jeg et lidet firkantet Hul, der dannede
Kommunikation imellem Loftet og et indenfor værende mørkere
Rum. Imellem dette Rum og det lyse Kvistkammer var en
Panelvæg med et Par Ruder og en Dør. Den Hostende havde
hørt mine Trin og sagde med en svag Stemme fra den aldeles
mørke Krog et Par Ord, som jeg ikke kunde forstaa.
»Trænger I til Noget, Mor?« spurgte jeg for at begynde
paa en Samtale.
»Hvem er Du, som titter ind fra Loftet? Gud hjelpe Dig,
kommer Frøkenen over Dig! Skynd Dig og gaa!«
»Frøkenen er ikke hjemme i Dag; der er slet ingen uden
os to i hele Huset, Mor, og saa vilde jeg bare spørge, om
I trængte til Noget«.
»Er Du vis paa, at ingen ser Dig? eller hører Dig? Er
hun langt borte? Ja, for Gud trøste Dig, kom hun over Dig!«
Disse Advarsler gjorde mig ganske beklemt om Hjertet..
Imidlertid, jeg var gaaen for vidt til at gaa tilbage fra denne
Punkt af mine Undersøgelser, og gjentog altsaa mit Spørsmaal.
»Jeg trænger Gud ske Lov ikke til Mad og Drikke.
Frøkenen forsyner mig jo med alt det bedste. — Men hør Du!«
sagde hun med en forandret Røst, »hvem er Du? Du maa
være kommen her nylig paa Gaarden«.
»Ja Mor, jeg—« Det var mig umuligt at finde Slutningen.
»Det kan aldrig hænge ret sammen med Dig, Menneske;
hvorledes kommer Du op paa Loftet, og hvad vil Du her?«
Der var noget saa bestemt, saa lyst i den gamle Kones
Foredrag, at den Sky, hvormed jeg havde tiltalt hende,
forsvandt.
»Jeg er en Fremmed, som har boet hos Presten i nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
