Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368*
tiget sig den gamle Kone, hver Gang en af disse to
Ligealdrende synes at vinde eller tabe ved hendes dristige
Indgreb i Naturens Orden. Pigerne vare voxne eller dog næsten
voxne, da Malene i et uoverlagt Øjeblik, de nærmere
Omstændigheder forbigik hun, erklærede for Henriette, hvor
ubilligt der var handlet imod hendes Selskabssøster. Dette
Øjeblik dryppede den bitreste Galde i Henriettes Bryst, fyldte
det med Frygt, Had og Forstillelse. Fra nu af ansaa hun
sin Bedstemoder og den vistnok ikke elskværdige eller
ønskværdige Fader for Ulykkesfugle, for hvis Varselskrig hun intet
Øjeblik kunde være sikker. Med en egen Art af Misundelse
saa hun paa den stakkels Forurettede, hvis skyldfri Uvidenhed
hun ønskede sig, medens hun greb med en vis Vildhed
enhver Anledning til at spille den Herskerinde-Rolle, som ikke
tilkom hende. Med mistroiske og fremmede Øjne passede
hun paa Oberstløjtnanten, denne kloge Mand, som ved et
Ord kunde blive oplyst om, hvorledes man havde bedraget
ham, og hvis Beslutning det da ikke var godt at gjette
sig til.
Hvor ofte gjøs hun maaske over den Maade, hvormed
han plejer fixere Folk, idet han kniber øjnene noget sammen
og lidt fra Siden betragter sin Gjenstand, medens
Tungespidsen vibrerer i den fravendte Mundvig! Jeg har undertiden
iagttaget denne Manøvre hos ham, og erindrer den engang
under en Samtale om Familieskab anvendt imod Henriette.
Jeg erindrer ogsaa, at hendes Ansigtstræk forandredes. Ja, der
er jeg da just ved en af de menneskelige Skrøbeligheder, at
ville se det, som man tror at have Grund til at se. Hvor
mange Gange har jeg ikke fundet et umiskjendeligt Arvetræk
i Henriettes Ansigt; og det var og er dog, efter hvad jeg nu
ved, en tom Indbildning.
Der er mig dog meget uforstaaeligt i det hele
Sammenhæng, og Malenes Fortælling vil ikke ganske passe i Tid til
andre Fakta, lige saa lidt som den passer til de Rygter, min
Tante har fortalt mig. Skulde ikke Hedebrandt selv sidde
som Machinator i Midten af den hele Historie ? Det aner mig,
især efter hans Maade at optage min Meddelelse paa. Det
faar nu staa hen. Maaske bliver jeg engang bedre i Stand
til at begribe ham. Imidlertid vil jeg optage Traaden igjen,
der hvor jeg forlod den, for at nedskrive Malenes Skriftemaal.
Med muligste Delikatesse havde jeg fuldført min Medde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
