Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
vi her omtale, opholdt endnu en Person sig i Huset og kunde
regnes med til Familien, nemlig Rikke A., en Veninde af
Klaudine.
Paa en tidlig Sommermorgen forefaldt imellem de to unge
Piger og Majorinden en Samtale, der egentlig ikke udmærker
sig ved Indhold eller Form, men forekommer mig bekvem til
at staa her som en Slags Introduktion.
»Naa Smaapiger«, begyndte Matronen, da hun havde
skaaret sit Smørrebrød op i Tærninger, »hvorledes levede I
nu igaar? Jeg hørte saamænd slet ikke til, at I kom hjem i Nat«.
»Det kom vel deraf, at vi allerede kom hjem, da Du
kunde være falden i din bedste Søvn, Mor«.
»Hvad for noget? Blev der da ikke danset?«
»Nej Kors! Vi spadserede, de havde Musik, og tilsidst
legede vi. Naar jeg nu gjesper, er det virkelig ikke Følgerne
af Kommersen, men Erindringen om den, som er Aarsag deri«.
»Men, Klaudinel Hvor kan Du nu snakke saaledes? Var
ikke baade Du og jeg og det hele Selskab saa overgivent, saa
gjennem fornøjet?« —
»at, skulde Du lægge til, vi nu maa ærgre os derover.
Tænk Dig, lille Mor, ved Spadsereturen anførte Master Jon
Toget og førte os hen til —«
»til en stor Løvsal paa Hammerodden, hvorfra vi havde
en herlig Udsigt, og hvor der stod et sandt Batteri af
Porcel-lænskurve og Glasfade, opdækkede med Vindruer, Meloner,
Sukat, Ingefær–«
»— og saa videre! For Guds Skyld, lad Fru Stockmanns
Sylterier være! Men saa førte Master Jon da Ordet, kan jeg
tænke. Han sørgede saaledes for Underholdningen, at —«
»— at Du og vi allesammen maatte græde af Latter«.
»Var det da saadant dumt Tøj, kjære Barn?« spurgte
Majorinden nysgjerrig.
»Nej, Mor; det var just ikke dumt; men det var saadan
en Art let, vindig, luftig Spas, der, ligesom Snebakkelse, falder
sammen«.
»Men dog først, naar Smagen har tilfredsstillet os. Var
det ikke saaledes, Du vilde anvendt Lignelsen?« tilføjede Fru
Brække med en Smule irettesættende Alvor i Stemmen.
»Dersom Du virkelig har moret Dig for Øjeblikket, saa er det
ubilligt at dadle en Spøg, som vel ikke har gjort større
Prætensioner«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
