Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104*
at skaffe Træk og Kjøling i den smeltende Hede. Et Par
højrøstede Stemmer lode sig høre udenfor; de kom fra Sir
Jon, som Klaudine kunde slutte af Stemmen, og fra en anden
ung Herre paa Stockmanns Kontor. Begge gave sig af med
Bringebærhækken rundt om Lysthuset. Endnu havde
Klaudine ikke seet Mortimer, og gad nok tittet ud til den meget
omtalte Volontør, men vilde dog først oppebie Venindens
Tilbagekomst. Derimod kunde hun ikke andet end høre efter
den Samtale, han og Gren førte.
»Saa De syntes ikke om Prækenen, Hr. Mortimer?«
»Jeg synes næsten aldrig om Prækener. Men det være
sagt uden Fornærmelse for Prædikanten; for jeg hørte ikke
stort efter. Vi kom saa sent, at jeg tog Publikum i Øjesyn«.
»Forstaar sig. De brugte flittig Lorgnetten, saa jeg. Naa
hvorledes fandt De vor Sol, Frøken Brække, som jeg vidste
Dem?«
»Jeg vidste ikke, at det skulde være en Sol. Sandt at
sige fandt jeg, at det var en Maane«.
»Saa? Da gjelder hun virkelig for vor skjønneste Dame«.
»Det kan gjerne være. Derfor behøver hun jo ikke at
være skjøn. Mig i det mindste forekom ikke hendes Straaler
at give megen Varme. Eders Thermomteter maa være ret
sensibelt, siden det kan stige ved Maaneskinsstraaler. Hun
ser virkelig meget simpel ud«.
»Ja vogt De Dem kun! Hendes Stemme, hendes Udtryk,
Blik, Bevægelse —«
»I Gud bevares! Hr. Gren er jo Fyr og Flamme! Hvor
kan De være saa grusom at sætte en anden i Fristelse, naar
De selv allerede —«
»Hvad vil De sige med det, Hr. Mortimer? De kan vel
begribe, at jeg lader det blive ved at beundre par distance.
Min Stand og Stilling — — og desuden min stakkels
skaldede Person —; nej saa højt flyver ikke mine Tanker«.
»Aa hvad! Højden er ikke saa farlig. Dersom hun
virkelig behagede mig, saa gjorde jeg Kur —«
Her blev Samtalen afbrudt, da Jomfru Stockmann nær
mede sig, og de to Herrer forlode Haven uden at have
erfaret, at Klaudine havde befundet sig i Nærheden. Hun var ikke
oplagt til at knytte nogen længere Samtale, drak sit Glas
Limonade, rakte Veninden sin Haand og gik hjem, oprørt
over den Maade, hvorpaa den fremmede Herre havde behaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
