Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4i6
at spørge, om den Baad, der ligger ved Stranden, er Deres
og bemandet med Deres egne Folk, eller om De har Skyds?
I første Tilfælde har jeg Plads baade for Baaden og for
Folkene; oiher-wise jeg skal gjøre hente en af dem at faa sin
Absolutsjen«.
»De tilgive; jeg tror omtrent, dette var den Maner, hvori
han talte. At jeg havde en anden Mand end en Bonde og
Indfødt for mig i den smukke, belevne Krøbling, var
øjensynligt; og hvor interessant er det ikke for den Rejsende at
støde paa det Ualmindelige, det Gaadefulde, under en for
Resten sædvanlige Passage i vort Fædrelands lidet mysteriøse
Egne? Med faa Ord omtalte han saa meget af sit Søliv,
Skibbrud og Bosættelse i Norge, som han fandt
hensigtsmæssigt for at tilfredsstille min Nysgjerrighed og maaske befri
sig fra Spørgsmaale, som han ikke gad besvare. Tone hørte
med en Interesse paa ham, som om hun aldrig havde hørt ham
tale om de samme Gjenstande eller oplevet den sidste Del af
hans Historie med ham; og hun strøg ligesom taknemmelig
hans Lok fra Panden, da han med Varme omtalte sin Tones
uegennyttige og opofrende Omhu for ham. Den Gang hovede
alt mig hos Manden som hos Konen. Men ved siden efter
at eftertænke enhver Omstændighed finder jeg, at der laa et
Slags Undskyldning i disse Lovtaler, jeg mener LTndskyldning
for, at han havde forbundet sig med en Bondepige. Ja, hvad
forstaar man ikke at udtyde bag efter? Nu kan jeg ogsaa
udfinde, at denne Ængstelighed for, at Konen skulde forløbe
sig imod det Passende, ej var en saa velgjørende Følelse, som
jeg den Gang ansaa den for. Men lad mig ikke opholde Dem
med Reflektioner, hvor jeg ikke kan anføre Fakta af nogen
Konsekventse! Om Aftenen, da vi Mænd sade alene ved
Grogglasset, udbrød jeg uvilkaarlig i Lovtaler over den i
Sandhed fortryllende Kvinde. Han gjorde en artig Bøjning, og
jeg kunde nok se, at han gjerne hørte sin Tones Ros paa en
Fremmeds Læber. Derefter saa han med et spørgende, jeg
tror ængsteligt Blik paa mig. Men snart ophørte Tvivlen om
min Oprigtighed, og han greb med Enthusiasme min Haand.
Da Tone strax efter indtraadte, slog han sin Arm om hende
og saa hende med en inderlig Følelse ind i det kjærlige Øje. Vi
kom til Bords, hvorved Tone serverede med en delikat Ret
Fisk; og nu mindes jeg, at Verten gjorde Undskyldning for,
at han ikke kunde trække sin blaa Handske af den venstre Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
