Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
Meget tilfreds med mine Akter, lovede jeg at lægge Haand
paa Verket, saasnart jeg var kommen i Orden hjemme. Men
idet Løftet nu skulde indfries, da forleden Dag netop mit
Otium for en Uges Tid tog sin Begyndelse, blev jeg ilde
tilmode. Jeg, som har ført saa mange Snese Processer, jeg,
som har skrevet to Noveller, — jeg kunde slet ikke bringe
Orden i mine skriftlige og mundtlige Stoffer. Saa valgte jeg
da tilsidst den Udvej, som Læseren nu kjender, nemlig at
referere stykkevis efter Kronologien, hvad jeg har seet, læst,
hørt, denne Sag vedkommende; og tilsidst har jeg kun den
mindste Del tilbage, som paahviler mig selv at fremstille.
John Mortimer var Søn af en Englænder, som havde
bosat sig paa Bodø, men som efter faa Aars Ophold der
gjorde Opbud og i Fortvivlelse sprang i Søen. Hans Enke
drog med sin tiaarige Søn til England, til jeg ved ikke
hvilken Kjøbstad, og satte ham der paa et Kontor og tillige i
Handelskole. Jon blev snart nyttig ved sit norsk, da hans
Principals Værfter og Fabrikker jevnlig besøgtes af norske
Matroser og Betjente, som forstode lidet af det engelske. Med
Kontorforretningerne gik det mindre godt; men man saa
igjennem Fingrene med ham, fordi han gjorde Nytte paa Værftet,
hvor han lagde et vist Slags Politesse og Sluhed for Dagen.
Paa Handelsskolen lærte han intet uden at skrive en smuk
Haand og stile et Handelsbrev. Desto flinkere var den unge
Mortimer til at stifte Kammeratskaber, agere Spradebasse og
føre det store Ord; dog, ligesom selve Hr. Stones Cirkel førte
til en Mellemklasse imellem stort og smaat, blev ogsaa Jons
Verden indskrænket til Personer af middelmaadig Dannelse
og tildels af tvetydig Opførsel. Principalens egen Søn, Mr.
William, en forvildet, næsten forloren Yngling, var det noble
Mønster, hvorefter Jon søgte at danne sig. Dog var han
godmodigere og ærligere end den nogle Aar ældre William,
og var aldrig den, der forledte til noget urigtigt. Desto
lettere lod han sig forlede, især naar William var Fristeren.
Denne fattede det Forsæt at oprette en hemmelig Smuglehandel,
og gjorde Jon til sin Kompagnon. Planen var ikke saa ilde
anlagt; men der behøvedes flere Penge til Udlægget, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
