Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Det blev altsaa nødvendigt, at han ikke mere lod sig se i sit
Hjem, saa længe hans Forretninger med Stone skulde
vedvare, og han maatte lade sig nøje med at sende sin Tone
Brev og Penge igjennem Presten. I Førstningen søgte Jon
vel at bilde sig ind, at han led et smerteligt Savn, og at hans
eneste Opmuntring var Udsigten til at omfavne sin Elskede
med en for deres Skyld erhvervet Formue! Men snart
sejrede Letsindigheden og den Velfølelse, som et længe savnet
Selskabsliv i dannede Kredse frembragte hos ham. Det tredje
og betydelige Foretagende kaldte Stone hjem til England,
medens hans Kammerat under en elegant Form skulde gjøre sig
fortrolig med et Par gode Huse i y, og enten indvie en eller
anden Handlende i Smuglerplanen, eller dog have ham i
Bag-haand for i Hast at faa afsat de Varer, Stone skulde føre til
Landet.
Hvor heldig Mortimer havde været i sit Forsøg med at
blive antagen hos Grosserer Stockmann, har Jomfru Arnesen
berettet og tillige givet os et Vink om, at den Dissonense,
som var opkommen imellem ham og Frøken Brække, maaske
turde nærme sig en harmonisk Opløsning. Saa var det.
Klaudine havde hin Morgen lagt den gamle Grandonkel Bosses
Kikkert paa Stativet og saa hen over til Stockmanns.
Forskrækket rykkede hun tilbage; thi Glasset optog Mortimers
Billede, som syntes at fæste sine smukke, talende Øjne lige
paa hende, idet han fra det aabne Vindu skuede ufravendt
over til hendes Plads. Dog fattede hun sig snart, og i
Overbevisningen om, at det var umuligt med blotte øje at kjende
et Menneske i den Afstand, der var imellem dem, kastede
hun atter ’Øjet i sit Fjernrør. Men hvor stor blev Klaudines
Forlegenhed, da ogsaa Mortimers Blik var væbnet, og hans
Kikkert netop rettede sig imod det Punkt, hun stod paa! De
havde altsaa vexelvis betragtet hinanden, og vexelvis lagt
Kikkerten ned! Ille dies primus malorum causu fuitl Uden
Tvivl vilde Rikke Arnesen nu ført en langt blødere Pen og
fortalt med større Fuldstændighed, som den, der tildels var
Øjenvidne til de følgende Ugers Smaabegivenheder; men jeg,
som her ganske mangler lokale og personlige Kundskaber,
maa lade det blive ved at gjengive næsten alene Indholdet af
en enkelt Scene, som betegner Personernes Forholde.
Det uventede Kikkertmøde var hverken Mortimer eller
Frøken Brække synderlig behageligt; han ærgrede sig derover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
