- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
438

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

Tre Aar vare henløbne; Tone, stille og næsten altid
tungsindig, kom næsten hver Uge til Prestegaarden, snart for at
spørge Fruentimmerne til Raads angaaende et Arbejde, snart
ogsaa for at hjelpe dem med Sytøj, iblandt for at forslaa en
Søndags Eftermiddag. Undertiden kom ogsaa Jomfru Arnesen
paa Brøter. Dette sidste var Tilfældet en venlig Foraarsdag,
da Vejret havde lokket hende ud. Tone stod netop, da Rikke
kom, i et Arbejde og bad hende træde ind i Stuen saalænge.
Gamle-Far var ikke tilstede; men begge Børnene sade ivrigen
beskjeftigede med sine Læsebøger. Jomfru Arnesen gav sig
af med dem og spurgte iblandt andet, hvor gamme lille Knud
var, den Yngste af Børnene.

»Det husker jeg ikke rigtig Du«, svarede den Ældste med
en vigtig Mine: »men der i Bibelen kan Du se det. Far har
skrevet om Mor og om os begge to«. Bibelen blev hentet,
og Jomfru Arnesen studsede ved at se en saa smuk
Haandskrift; endnu mere over Form og Indhold. Dette havde ingen
Bonde, ingen Matros skrevet! Men da hun tilsidst fandt
Anglicismer, der erindrede hende om Mortimers Sprog, da trak hun
ængstelig efter Vejret. Underskriften betog hende den sidste
Tvivl. Der stod Navnet med smaa Tal under, saaledes:

Tr.y. Lommer.

4.3.5.0.2.1.6.7.8.

Maaske ville de fleste af Læserne ikke saa let falde paa
at raade den Gaade, som disse Tal indeholde; men Jomfru
Arnesen var netop stærk i alle Slags Anagramer og
Omsætninger, og hendes Øjne løb næsten uvilkaarlig efter Tallenes
Anvisning, 1. 2. 3. 4. o. s. v. Der stod da: m. o. r. t. i. m. e. r.
At Rikke ikke havde Lyst eller Tid til at opholde sig længe
denne Gang hos den gode Tone, er let at vide. Hun fortalte
Søster og Svoger, hvad hun havde opdaget, og alle tre vare
enige om, at Mortimer maatte demaskeres for Klaudine. Rask
fraraadte at skrive og paastod, at Rikke skulde rejse om
muligt næste Dag. Der var ingen Tid at give bort; thi da
Mortimer efter et treaarigt Ophold i Udlandet under
forskjellige Paaskud, nu nylig var kommen hjem, var det mere end
sandsynligt, at han nu maatte tro sig fritaget for sit Egteskab
og vilde ægte Frøken Brække.

Dersom ikke Jomfru Arnesen havde traadt op som
Straffens Engel, vilde ogsaa Brylluppet fundet Sted inden kort Tid.
Men hans onde Samvittighed syntes at have delt hans fleste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free