Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gud JamaS, Rigdommens Gud og fremfor Alle Indra 6, (g. m. Satsji)
„Gudefyrsten", der renser Luften med sin Torden og velsigner Jorden med
frugtbar Regn. HanS^aaben ere Regnbuen og Tordenkilen; hans Bolig
det livsalige Svargas med Hauger af Ansketroeer, hvor de faldne Krigere efter
Doden samles med Guder og Helte, og forlystes ved GandharverS Sange og
Strengeleg og deilige ApsaraserS eller Huldgudinders Dandse. Men Jndras
er tillige Forkjcemper mod Asurerne, Gudernes Fjender, der fra Begyn-
delsen have bekriget dem med Vold og List, og ofte maa han kalde Jordens
Helte til Hjcelp for at troenge Asurerne tilbage. At endelig iblandt de andre
Guder Elskovsguden havde mange Fester og Helligdomme, fulgte af den
Sands for Qvindelighed, der loerte Inderne mere end alle Oldtidens Fol-
keflag at erkjende Qvindens personlige Vcerdighed ligeoverfor Manden, af
hvem hun i borgerlige Forhold var afhcengig, og satte ^res Digtere istand
til at fremstille Idealer af qvindelig Inde og Sj’celeadel. Kærlighedens Gud
kaldes hyppigst KamaS (Attraa) eller Smaras (Erindring), og betegnes som
den „Legemlose", der sodes i Sjcelen" uden Foroeldre. Han fremstilles
ridende paa en Papegoie med en Sukkerrors Bue, hvis Strceng er-en
Kjede af levende Bier; de skjonneste Blomsters Knopper ere hans Pile.
Skuespildigtning.
Den Livsanskuelse, hvis Grundtrcek her ere antydede, sindes udtalt i en
rig Litteratur af allehaande digteriste og videnskabelige (kun ikke historiske)
Skrifter, der naaer fra den graae Oldtid indtil de seneste Aarhundreder, da
den lidt efter lidt hendode i Spidsfindigheder eller kunstige Efterligninger og
skrinlagdes af lcerde Fortolkere. Her maa det vcere nok at omtale den dra-
matiske Litteratur. Denshorste Udvikling falder loenge for vor Tidsreg-
nings Begyndelse og skyldes rimeligviis mimiske Dandse og Festspil, som op-
fortes til Gudernes ZEre. Imidlertid ere de forelobige Forfog i denne Ret-
ning ikke opbevarede, og af indfodte Forfattere loere vi ligefaalidt Litteratu-
rens som Folkets Historie at kjende: de have iagttaget Beskaffenheden af det
Givne og sammentrængt deres Iagttagelser i Formler og Lcerefcrtninger,
men ikke spurgt, hvorledes det lidt efter lidt har udviklet sig. Allerede det
oeldste Skuespil, vi besidde („Leervognen "), maa kaldes et Kunstvcerk og er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
