Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under ham bleve Kasterne ikke blandede; Menneskene levede uden Frygt for
Sygdom og kjendte hverken til at plsie eller stjcele; thi der faldt Regn i
rette Tid, og Jorden var velsignet med Qvceg, Frugter og LEdelstene.
Engang samlede Kongen sin Hoer for at drage paa Jagt. Vidt og
bredt hortes en forvirret Lyd af Trommer og Horn, Vognhjulenes Knarken,
Elefanternes Brol og Hestenes Vrinsken, Stridsmandenes Sladdren og Vaa-
bengny. Qvinderne i Hastinapur, hans Hovedstad, saae ned fra Husenes
Tinder og udgjode jublende en Blomsterregn over hans Hoved; Brahma-
nerne priste ham, og alle de sire Kaster forlode Huns og Arne for at ledsage
Toget. Ved Skoven gav han dem Orlov og kjorte paa sin raslende Vogn,
hurtig som Visnus paa sin Grib, ind i den vildtsorgroede Bjergskov, fulgt
af sine Hoerstarer. Der modte han Tigre og andre Rovdyr med Svcerd,
Kolle og Landse, eller indhentede dem i Flugten med sine Pile. Allevegne
blev der Tummel og Stimlen. Flokke af Gazeller, der havde mistet deres
Anforer, flyede til alle Sider, forfulgte af en Pileregn; andre styrtede til
Jorden af Torst og Trcethed; her fortcerede de hungrige Jaegere deres Bytte,
hist brod en Horde vilde Elefanter, blodende, siye, med krummede Snabler
ind imod Forfolgerne og trampede mange Mennesker til Dode.
Da alle Dyr vare nedlagte, drog Kongen videre frem for at forlyste
sig med Jagten. Og han folte Torst og Hunger. Da kom han til en
Skov af duftende Blomstertrceer, hvor Kokil-Hannen sang og Bierne summede
og himmelske Gandharver og Apsaraser sadde imellem berusede Aber, Slanger
og vilde Elefanter. Det var den vise Kanvas’ Enebo, der reiste sig lig et
Banner ved Bredden af Ganga, den klare, hellige Flod med Vandfugle som
svommende Aer og Blomster-Skum paa Bolgerne. Da Kongen saae de An-
dægtiges Lund, stod han stille ved Skovporten og sagde til sine Mcend:
„Bliver her tilbage med Heste og Elefanter; jeg vil besoge den vise Kanvas."
Og han aflagde sine Smykker og traadte ind med Prcest og Raadgiver.
Men her maatte han glemme sin Hunger; thi det bareS ham sor, at han
saae Brahma’S Verden ligge for sig, da han stod hoS Selvplagerne og de
skriftkloge Brahmaner, som sang Vedahymner og forklarede Stjerneloeren og
Sprogloeren og Digtekunsten og ransagede i Tankens Dybheder.
Alene traadte han hen til Kanvas’ Hytte, men fandt ikke den Vise.
Da kaldte han, saa det gjenlod i Skoven. Og en sortoiet Eneboerpige,
fljon som Laksmi, kom ud af Hytten, hcedrede sin hoie Gjccst med Frugter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
