Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 1^3 —
„Forer idag Sakuntala med Drengen fra Eneboet til Kongens Huns; thi
naar unge Qvinder dvoele lcenge hos deres Frcender, da kroenkes Nvgte og
Vandel og Net." De brode strar op til Hastinapnr, og da Sakuntala var
fremstillet for Dusjantas med hendes Son, der skinnede som Morgensolen,
og Eneboerne vare vendte tilbage, hilsede hun Kongen og sagde: „See her
Din Son, som jeg fedte Dig. Husk paa Loftet i Kanvas’ Lund og lad
ham salve til Thronarving." Men Kongen, som strax mindedes Alt, svarede:
„Qvinde, hvo er Du? Jeg mindes ingen Pagt med Dig."
Hun stod som en Stotte med rodtbroendende Aie, med sammenpressede,
boevende Loeber, og kastede et Sideblik paa ham; men hun samlede sig ved
Andagt og sagde: „Du veed det, store Konge.’ hvi siger Du da: „jeg veed
det ikke," og sorhaaner Dig selv? Troer Du Dig ene og kjender ikke den
gamle hjerteboende Viismand, som er Vidne til Alt? Synderen tcenker, at
Ingen seer ham; men Guderne see ham, og hans eget indre Menneske. Ja,
Sol og Maane, Vind og Ild, Himmel og Jord og Vand, Hjertet og den
retfærdige Jamas, Dag og Nat, Morgen- og Aftenskumring — de kjende
et Menneskes Gjerninger, og kun naar Samvittigheden, der boer i hans
Hjerte, er glad og tryg, tilgiver Jamas hans Overtrædelser. Hvorfor vil
Du da her forskyde mig, mig som Du selv udkaarede til Velsignelse for
Dig og Din Sloegt? Thi Hustruen foder den Son, som stal frelse sine
Forfoedre fra Underverden; hun er Mandens Sjcel og anden Halvdeel; hnn
er Vandringsmandens Hvile i Skovene og en Lcedfledrik for den, der
broendes af Sindets Lidelser; hun solger sin Herre selv i de Dodes Land;
doer hun forst, da venter hun paa ham, doer han forst, da folger hun ham
efter. Og naar Faderen seer sin Son, sit eget Billede, som speilede han
sig i den klare So, naar han kommer fra Neifen og omfavner ham og
kysser hans Hoved, naar Drengen med stovede Fodder sidder paa sin Faders
Skjod, — det er en Gloede som de Saliges i Svargas. Myrerne bcere
deres ZEg og knuse dem ikke; og Du, som kjender Loven, vil forstyde Din
egen Son? Her staaer han, Dit andet Jeg. Thi som Offerluen tages af
ArnenS >^ld, saaledeS er han taget af Dig: Dn, som var een, er bleven
til tvende. See! Menaka steg ned til Visvamitras, og da hun havde sodt
mig ved Bjergstrommen, forlod hun mig som et fremmed Barn og gik bort.
Hvad har jeg vel syndet i min forrige Sjælevandring, siden jeg i dette Liv
er forladt, forst af min Moder, nu af min SEgteherre? Dog, forskyd mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
