Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 124 —
lugte som Lilier. Lovet og de unge Skud ere belagte med eu hvid, uldagtig
Filt. — Navamallika d. s. s. Mallika (s. Anm. til S . 9).
V. 42. Skabte vedBrahma’ s Tanke vare f. Ex.de syv Demiurger:
DakfjaS, MarltsjiS osv. — LakSmi er Lyksaligheds og SkjonhedS Gudinde.
Da Guder og Asurer kjcernede Havet, fremkom hun thronende paa en ud-
sprungen Lotosblomst og kaarede ved Selvvalg VisnuS til sin Brudgom.
Under de forskjellige Skikkelser, hvori han siden nedsteg paa Jorden, gien-
sodtes hun altid som hans Hustru.
V. 43. UrorteLon. Efter Indernes Forestillinger om en retfær-
dig Verdensorden var Menneskets Lykke og Ulykke et Vederlag for de Gj’er-
ninger, han havde ovet enten i sin ncrrvcerende eller (jfr. Heltedigtets For-
tælling om Sakuntala S.143) i sin forrige Sjælevandring. Naar han havde
opbrugt sin Skat af Fortjenester (j’fr. V. 137—38), eller naar hans Synders
Maal var fuldt (jfr. S. 100), indtraf der et Omflag i hans Skjcebne.
V. 44. Sit Smiil. Scholiasten minder om, at de indiske Theore-
tikere opstille Smilet som en af Forelskelsens Ittringer.
S. 27. Tiende (ligefrem: Sjettedelen) af Korn, Frugter, Honning
osv. tilfaldt Kongen. Men fromme Brahmaner vare fritagne for at yde
Skat (Manus VII, 133).
V. 47. KongeviiSmand. Jfr. Anm. til S. 13.
V. 48. Arm. Lange Arme horte til Forestillingen om en Helt. —
Havblaabrcemmet. Den af Mennesker beboede Jord tccnkes som en
V, „hvis Landskaber ligge omkring Meru-Bj’erget som Kronbladene paa en
Lotos omkring dens Frugtknude." Denne A er omflydt af det salte Hav;
rundt om dette lober et andet havomflydt Land, beboet af andre Vcesener,
og saaledes er der ialt syv coneentriske Aer (jfr. V. 192), der stilles ved
Have af Saltvand, Viin, Mcelk osv. — Himmelens „Guder" er den
bengalske Udgaves Lcesemaade, der hentyder paa Dusjantas’ Optrceden i det
Folgende; efter Bohtlingks Lcesemaade „Moer" maatte her tcenkes paa Ap-
saraserS Bortforelse (jfr. Urv. I , S . 3—5).
S. 28. Kong Trisankus maatte ifolge en Forbandelse, han havde
paadraget sig, leve i ureen Kaste. Da han under en Tolvaars Hungersnod
bragte Kong ViovamitraS’ Hustru og Boru Dyrekjod, som han, for ikke at
besmitte dem, ophcengte paa et Figentroe ved Ganges, vilde den mcegtige Konge-
viismand til Gjengjceld lade ham fare levende tit Himmels. Guderne stodte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
