Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Meier, Hjulmager paa Gronland ved Christiania, Fader til Han-
ges Ven Peter Meier (S. 27 Anm. 12).
2) Pavels] Se S. 64 Anm. 1.
S. 84. 1) H. Wedel-Jarlsberg] Se S. 65 Anm. 4·
S. 85. 1) Lumholtz] Se S. 53 Anm. 2.
S. 86. 1) A. Pile Se S. 65 Anm. 2-
2) C. Aamodt] Se S. 31 Anm. 1.
S. 87· 1) Cederseldt, StiftamtmandJ Se S. 66 Anm. 3.
S. 88. 1) C N. Junge] Foged paa Nordmore.
2) Seeberg, Sognepræst til Thunoe Præstegjeld] Gerhard
Seeberg, f. 1734 i Tønsberg, Sogneprest iTune fra 1778. Som
Forfatter og i sin Forkyndelse var han begeistret, yderliggaaende
Tilhænger af Brødremenighedens Lære. Han optraadte i Tune
som en ivrig Vækkelsesprædikant, og der var nok as Varme og
Begeistring, men lidet af Klarhed og Besindighed i hans Tale;
og hans Forkynd else med den stærke Fremhævelse af Naaden i
Jesu Blod ledede til Ensidighed, saaledes at Kravet om en hellig
Vandring i et nyt Levnet som en uomgjængelig Frugt af Naa-
den saagodtsom forstummede; Omvendelse og Tro var det første
og sidste og eneste i hans Prædiken. Personlig viste han i sin
Embedsfærd en sørgelig Mangel paa Sindighed og Klogskab, og
indviklede sig i mange Fortrædeligheder; hans falske Begreber
om Embedsmyndighed, Kirketngt og Forholdet mellem Lærer og
Menighed, samt hans megen Selvtillid, der udartede til Egen-
raadighed, førte ham ind i et ubehageligt Modsætningsforhold
til ’sine Zogneborm og han blev tilslut ved Høiesteretsdom af
11te November 1795 frademt Embede, Kappe og Krave;·;han
fik en liden Pension af sin Estermand og boede endnu en Tid
i Tune, men flyttede saa til Kjøbenhavn, hvor han døde 1813.
S. 89. 1) Med denne Seeberg stod et andet religiøst Partie
der i Omegnen i en nogenlunde Forbindelse .. .] Seeberg vandt
ingen Tilhængere, saalænge han sad i sit Embede; men efterat
han, sandsynligvis i Begyndelsen af 1795, var suspenderet, blev
han Midlet til en liden Vækkelse, der begyndte i Tune og efter-
haanden gjennem Opbyggelser bredte sig til Rakkestad, Skjeberg
og Eidsberg Denne Bevægelse, hvis Tilhængere gjerne kaldes
»Seebergianerne«, gik i 1796 og 1797 jevnsides med den begyn-
dende Haugianske Opvækkelse, og Hauge selv fulgte et Aars Tid
Seebergianerne; men om Høsten 1797 skilte han sig fra dem og
kom snart i ligefremt Modsætningsforhold til dem; denne Mod-
sætning vedvarede altid siden, saalænge Hauge levede. Seebergi-
anerne i Tune holdt sig til de herrnhutiske Præster i Nabobyg—
derne, Christen Hesselberg i Raade (se S. 53 Anm. 2), Jens
Horbye i Kraakstad (se S. 91 Anm. 1) og Bastian Koht i Skip-
tvet (se S. 53 Anm. 2), og med Seeberg stod de i Samkvem,
lige til Krigen i 1807 afbrød Forbindelsen med Kjøbenhavn;
med VrgdremenighedsEocieteterne i Christiania og Drammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
