Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Henrik så, at enten han gik frem eller tilbage,
så var det ondt både for ham selv og for den, der
dog var ham kærest. Blive stående kunde han
ikke. Havde hans første Skridt været ubetænkt,
skulde det blive anderledes med det næste. En Fejl
var bedre end to. — Men de var ikke her forsam-
lede for at holde Råd over hans Sager! Han hilste
rnndt med velbefæstet Holdning og muntert Blik,
som sædvanligt sidst til Linda, for ikke at få hen-
des bløde Håndtryk afslidt af ligegyldige Berøringer.
Til denne Aften havde Holm efter Mads Han-
sens Forslag givet dem Lov til at lære hver et Digt
udenad, som de nu skulde fremsige. Hostrups og
Richardts Digte havde de fleste tyet til. En sønder-
trådte ubarmhjærtigt i febrilsk Træskomarsj de let
vuggende Trokæer i Oehlenschlågers «Hjemve». Et
Par af Pigerne blev så usikre, at de slet ikke vo-
vede sig frem med deres Ting, som de dog havde
gået og hørt sig i hele Dagen og kunde som deres
Fadervor; men de følte sig ude af Stand til at røre
Tungen, som de vilde, her foran de mange Tilhørere.
Linda fremsagde Drachmanns:
«Der var en Gang en Konge,
en Konge i et Land,
det ligger så langvejs borte
bag Sø og salten Strand — .»
Hun lånte kun de levende Rytmer sin Stemmes
Melodi, og hver enkelt syntes, at det var noget,
der dukkede frem i ham selv, gammelkendte Længsler,
P å H øjskole. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
