Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
havde den Magt til at frigøre, hvad måtte så ikke
Toner formå — —
«Nå, Mark! Skal du have digtet et først ?»
hørte han pludselig Holm sige.
Så foer han op og slog al sit Sinds Uro løs
som Bondeknøsen, der stryger af Sted og fra Banken
ser ned over sin velsignede Fødeby, hvor det ryger
af den hjemlige Skorsten, men Stuen er blevet ham
for trang. Lad Ænderne rokke i deres Rendesten,
jeg prøver en Flugt som den vilde Måge — «sin
Skæbne frister den friske M and!»
Ja, det blev ham klart, idet de Ord sprang fra
hans Læber som hans eget Udbrud. Han måtte
ud at øve og prøve sin Styrke på ukendte Veje;
han måtte ud på Arbejdsmarken, måle sine Evner
med de store Mål, dyste sig til Mand. Da måske
vilde Kærlighed kranse hans Pande med Roser.
I Morgen skal vi slås — i Aften danser v i!
«Hør, Holm, synes De ikke, vi har fortjent en
lille Dans? Vi har kunnet vores Ting så pænt!»
o
«A ja, må vi ikke!» — Pigerne trængte ind
på Holm med Smil og bønlige Miner. — «Nu er
det så længe siden vi har danset!»
«Vil I lade mig være!» Holm forskansede sig
i Hjørnet af Stuen bag sin store Lænestol: «Nej!
Jeg vil ikke give Jer Lov. Det kommer slet ikke
an på mig. Det er noget, min Kone afgør, det er
hendes Gulv, I ødelægger. — Havde I bedt om et
Glas Punsj, kunde jeg måske have skaffet Jer det,
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
