Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io8
Stille Solskin med næsten sommerlig Luft, uforandret
den ene Dag efter den anden. Der var bogstaveligt
ikke Plads til alt det, der vilde frem, nu, strax, lige
med det samme. Det glade lysegrønne Græs myl-
rede frem på Markerne, og der var Vejbred og
Storkenæb, som endnu havde gemt et Par højrøde
Blade fra ifjor, og Plønsetarm og Grin-til-Middag,
for ikke at tale om de gule Loppeblomster med
skællede Stilke, og så de små hvide Tusendpiger,
som havde så .travlt, at de sprang ud, før de havde
fået deres runde Ploveder rigtigt op over Jorden.
Og inde ved Krattet skinnede Smørblomsterne, så
at man kunde blive gul under Hagen bare af at gå
forbi, og de hvide Anemoner stjærnede Skovbunden
vidunderlig smukt, og de blå blomstrede ved det
gamle Bøgetræ, og dær var hver enkelt lille Blomst
en mørkeblå Himmelhvælving med en stor hvid
Stjærne midt i, og dens hvide Stråler strømmede
ned over Himlen til alle Sider. Så var der disse
stivstilkede storløvede Skovplanter, som ingen ved
hvad hedder, men som altid kommer sammen med
Anemonerne; deres Blomster er ligesom en Dusk
af tynde grønne Rakler, og der er altid nogle gamle
Koner, som går ud og samler dem til Apoteket.
Og der var mange mange andre, det er ikke til at
nævne dem allesammen. Og sådan en Masse Biller,
som der var lige med Et. Det var ikke godt at
vide, hvor de var komne fra, men komne var de.
Løbebillerne raslede i det visne Løv og skyndte
sig med lange Skridt over Skovstierne,- og nogle af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
