Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hjemmet og Privatlivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 62 —
talen uden videre til at gaa frem og tilbage, og inden
faa Øjeblikke saa man Kongen holde Skridt med ham
paa denne Vandring.
Vilde man imidlertid biot lade sig lede af disse
sære og ingenlunde elskværdige Træk, fik man ikke
noget sandt Billede af ham; thi der var Dybder i hans
Sind, som gjemte mange smukke Egenskaber, og
disse maatte man have Indblik i, hvis man vilde
bedomme ham retfærdig. Han var saaledes en trofast
Ven. Det lyste frem af den Glæde, med hvilken han
altid i sit Hus modtog enhver Buden eller Ubuden.
Det var jo et meget selskabeligt Hjem; men der har
aldrig været serveret en Middag, som smagte af
«Zweckessen». Dér var ikke, som i saa mange andre
velhavende Huse, et nyt Repertoire for hvert Aar;
men det var altid de gamle, bekjendte Ansigter, man
saa — Slægt og Venner — og blandt de Sidste
mange Graahaarede, som fra deres unge Dage havde
været knyttede til Huset.
Han var sandelig ingen Skaaltaler; alligevel
kunde man ved hver en Middag hos liam gjöre lige
saa sikker Regning paa en Skaal «for vore
fraværende Venner», som paa god Mad og fin Vin i
Overflødighed, men — en tarvelig Cigar efter Bordet.
Det var nu hans selskabelige Særhed, mod hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
